Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skole, fritid, venner

Hej

er en dreng på 15,

Jeg har et spørgsmål som kræver en del baggrundsviden om min situation, så jeg håber det er okay.

Jeg er for 4 uger siden flyttet til Dubai, og er lige kommet igennem de første 3 uger af min nye skole her nede (high school).
 
Jeg er en dreng som elsker min sport utroligt meget og dyrker den dagligt 3-4 timer om dagen. Udover at jeg bruger meget tid på at dyrke den bruger jeg lang tid på at komme hen til den… Det tager ca. 1 time at køre der hen og 1 time at køre hjem. Selvom at jeg har dyrket min sport i over 9 år, og at jeg er på et meget seriøst plan, er jeg ikke noget stort talent på nogen måde. Men jeg elsker det alligevel og jeg kan ikke leve uden den.

Min nye skole i Dubai er meget ambitiøs og jeg skal møde kl. 7.30 hver dag og har fri kl. 15. (Det burde ikke være et problem, hvis ikke det var fordi at jeg kommer så sent i seng.) Jeg får ekstremt mange lektier for, mange flere ind jeg er vant til fra Danmark og det blandet sammen med min tennis kan jeg ikke få til at hænge sammen.

Når jeg kommer hjem fra skole skal jeg have noget og spise og så prøver jeg at lave min lektier, men det er tit svært at holde koncentrationen når jeg er så træt hele tiden. Jeg tager ca. af sted til tennis kl. 17 og er hjemme kl. 21.30-21.45, der skal jeg så have aftensmad og så skal jeg lave mine lektier færdige. klokken bliver tit 24-01.00 før jeg er i seng og det kan jeg ikke håndtere når jeg skal op kl. 06.30. (I Danmark skulle jeg have ca. 9 timer.)

Mit engelsk er ikke fantastisk i nu så jeg bruger ekstremt mange kæfter på at forstå og følge med i timerne. Fordi at jeg konstant er træt kan det blive ekstremt svært. Jeg er begyndt lige så stille at få eftersidning i vores spise pause fordi jeg ikke altid kan lave min lektier… I Dubai er de meget hårdere på det punkt.

Jeg har ikke svært ved at få venner, men jeg har svært ved at beholde dem fordi jeg ikke har tid til at være sammen med dem i hverken pauserne i skoen eller fritiden uden for skolen. Jeg har prøvet i den her weekend at få en aftale med nogen venner, men det gør at jeg ikke kan nå at lave alle mine lektier til næste uge. Hvis jeg ikke får lavet alle mine lektier i weekenden til den kommende uge, har jeg ikke tid til at lave dag til dag lektierne i ugen. Og så bliver man bare råbt af i klassen og bliver straffet.

Jeg føler at det er en umulig opgave at få alle ting til at fungere, hvis min tennis fungere er det fordi jeg er gået tideligt i seng og er frisk til at spille men det ville også sige at jeg sandsynligvis ikke har lavet mine lektier til næste dag. Hvis mine venner fungere er det fordi jeg er gået for sent i seng, min sport vil ikke fungere fordi jeg er for træt, jeg ville ikke kunne koncentrere mig i skolen og jeg har ikke lavet alle mine lektier. Hvis skolen skal fungere bliver jeg nødt til at skære ned på, at få nogen gode venner i Dubai, men det værste er at jeg skal skære ned på min sport.

Min sport betyder alt for mig og selvom at jeg ved at der kommer et tidspunkt, hvor at jeg bliver nødt til at vælge den fra for at få en ordentlig fremtid er jeg ikke parat til at gøre det i gymnasiet/High School.

Min far har stadig en kontrakt på 2 år nede i Dubai, men den kontrakt skal måske forlænges. Jeg tror ikke jeg kan klare 2 år på en High School der er så ambitiøst og slet ikke en forlænget kontrakt. Når jeg prøver at snakke med mine forældre om at jeg ikke kan håndtere det siger de bare at jeg ikke kan give op… Lige inden at vi tog af sted lavede vi en aftale om at, hvis en af os ikke kunne holde ud at være her nede ville vi tage hjem igen. Men hvis jeg spørg, hvordan de ville håndtere det hvis vi tog hjem efter et år, har de ikke noget svar.

Det er ikke så simpelt bare at flytte, det koster ekstremt mange penge at flytte her ned og grunden for at vi er her er for at spare penge op til deres kommende pension. Jeg føler at hvis jeg siger at jeg vil hjem efter et år ville jeg ødelægge alt… Vi ville blive splittet op så min far bor i Dubai og jeg bor med min mor i Danmark. De ville ikke kunne få den nødvendige pension, og hvis de ikke gør det er de tvunget til at sælge det de elsker alder mest.

Jeg ønsker at ingen af de ting sker, og jeg ville være ked af hvis det er min skyld at det sket, men jeg føler heller ikke at jeg kan leve som jeg gør nu.

Hvis vi kun er her i et år ville jeg bare kunne tage en normal gymnasial uddannelse i Danmark, men hvis vi blev her i 2 år er jeg tvunget til at køre på det internationale skole system, som de har her i hele min High School tid.

Min mor blev sur på mig igen i dag da jeg sagde at jeg ikke kunne håndtere det. Hun sagde at jeg havde 2 muligheder enten at give op eller at fortsætte, men hvis jeg gav op vidste hun ikke hvad jeg så ville gøre med en uddannelse og det gør jeg heller ikke??

Ps. jeg er ikke så god til at stave, håber i kan læse det…

Tusind tak for hjælpen på forhånd!

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev, hvor du meget udførligt og fint beskriver det svære ved at skulle starte op et nyt og fremmede sted, og om hvor svært det kan være at leve op til andres forventninger og samtidig holde fast i det der er vigtigt for dig.

Når jeg læser dit brev, ser jeg tre problematikker, som jeg vil prøve at skille lidt ad, selv om de nok er afhængige af hinanden, det håber jeg er okay for dig?

1. Du har svært ved at leve op til dine forældres forventninger og nå alle de lektier du får for hver dag 
2. Din sport er krævende, men den betyder meget for dig
3. Du har ikke tiden til at vedligeholde nye venskaber 

Jeg får lige lyst til først at sige til dig, at det er et rigtig stramt program du har. Jeg synes, det er ret sejt at du prøver at finde nogle løsninger, både ved at tale med din mor og ved at skrive til BørneBrevkassen. Det kræver både mod og styrke, jeg bliver helt nysgerrig på, hvor du mon har det fra?

Du skriver, at du ikke føler dig så stærk til engelsk endnu og at det er medvirkende til, at det tager længere tid for dig at følge med i timerne og forstå indholdet i skolearbejdet. Jeg kan godt forstå, det er svært for dig, for som du skriver, så er niveauet højere i Dubai end i Danmark - og du er først kommet dertil for 4 uger siden. Jeg synes, det er rigtig godt, at du så hurtigt har involveret din mor i, hvordan du har det og at du er bekymret for om du kan klare det. Når din mor svarer dig, som hun gør, kan det så være, fordi hun måske ikke synes, I har været der længe nok til at hun mener, du kan vurdere, om du kommer til at kunne klare det? Hvordan tror du, at det vil være for dig, når du med tiden bliver bedre til engelsk og du får lidt nemmere ved at følge med i timerne? Hvilken forskel ville det gøre? Ville det også kunne gøre en forskel i forhold til dit hjemmearbejde og den tid du bruger på det?

Når du skriver om din sport, så er min første tanke, wauw hvor må det være dejligt at have en interesse, der er så stor som din sport er for dig. Det er rigtig mange timer du bruger på den og selv om du skriver, at du ikke er noget stort talent, så tænker jeg, at du virker meget seriøs - og måske endda sikkert også er lidt bedre end du selv giver udtryk for, er der mon noget om det? Uanset, så tænker jeg, at det giver dig en masse glæde at spille tennis og lige nu har du måske ekstra brug for denne glæde, til at hjælpe dig igennem en svær begyndelse i et nyt land og en ny skole. Men hvordan ville det være for dig at skrue lidt ned for træningen i en periode? Ikke droppe den, men måske undersøge om du ville kunne opretholde den samme glæde, selvom du måske ikke trænede helt så ofte? Måske ville det bare være en periode, indtil du kom lidt mere ind i den måde tingene fungere på i Dubai og så kunne du derefter gradvist udvide din træning igen?  

Jeg ved fra samtaler med andre børn, der føler, at det er svært at nå alt det de gerne vil, særligt når de når op i de høje klassetrin, og at venskaber er også kan være svære at pleje, hvis man også gerne vil være god i skolen og til sport. Hvordan er det mon for de andre unge i Dubai? Jeg kunne forestille mig, at du ikke er den eneste, som har en sport ved siden af. Hvad gør de?

Jeg ved godt, at det ikke er verdens mest spændende ting at lave sammen, men kunne du invitere nogen hjem til en form for lektiegruppe - på engelsk ville man nok kalde det for en "study group" - som lå i weekenden. I fik lavet Jeres lektier, I kunne hjælpe hinanden og fik måske samtidig noget socialt ud af det. Når I var færdige, kunne I måske hænge ud og lave noget lidt mere spændende sammen.

Du fortæller, at din mor blev vred på dig og måske kunne jeg forestille mig, at det har været en situation lidt i afmagt. Jeg ved det ikke...Min tanke er, at I er taget af sted sammen og er lige nu afhængige af hinanden for at det skal lykkedes. Jeg tænker derfor også, at dine forældre har et ansvar for at hjælpe dig i denne situation, så du kan komme til at holde jeres beslutningen ud - og ikke er ved at knække over på midten af stress. At I hjælpes ad med at finde et kompromis - en god fælles løsning. Men selv om dine forældre skal hjælpe dig, så tror jeg, at du skal være villig til at ændre på noget, for lige nu lyder det, som at du ikke holde til et så hektisk program. Det kan være, at du kan overkomme alle de ting, som du gerne vil, når du er faldet lidt mere til og du måske kun skal lave nogen småændringer nu. Måske skal der mere til?

Det kan også være, at det kunne være en løsning for at komme tilbage til Danmark og gå på en efterskole eller kostskole, hvis du har noget netværk i Danmark. 

Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er svært. Jeg får derfor lyst til at råde dig til, at blive ved at dele dine tanker med din forældre, måske endda vise dem det brev, du har skrevet her ind. Det fortæller på så fin en måde, hvordan du har det. Hvad tænker du om det?  Måske du også kan vise dem svaret, hvis du tænker, at det ville kunne gøre en forskel.
 
Til sidst vil jeg oplyse dig om, at vi også har en ForældreTelefon, hvor der sidder rådgivere, der er dygtige til at rådgive forældre, der står i situationer, hvor de kan synes, det er svært at rådgive deres børn, eksempelvis i situationer, som den du beskriver.  Måske vil dette tilbud være noget for dine forældre? Man kan ringe til ForældreTelefonen på tlf.: 35 55 55 57 og læse mere om den her: www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/ForaeldreTelefonen.aspx#.Uk1oRSRM_-Q

Jeg håber mit svar til dig er hjælpsomt, ellers er du velkommen til at skrive herind igen.

Med ønske om det bedste for dig
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat