Brev

Skole

Hej. Jeg er en pige på 16 år, der gerne vil droppe ud af min efterskole. Jeg havde det egentlig rigtig godt derude indtil omkring starten af marts, hvor jeg havde en rigtig uheldig situation. Derefter er der ikke noget i verden jeg hellere ville, end at droppe ud!

Jeg ved der kun er 2 måneder tilbage (45 dage hvor jeg skal være på skolen), men jeg kan simpelthen ikke holde det ud længere. Mine forældre vil ikke lade mig droppe ud, nu hvor der er så kort tid tilbage. De mener jeg skal gennemføre det. Men jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare mig igennem de næste 2 måneder – jeg har nedtælling på, hvor mange dage der er tilbage. Hvad skal jeg gøre?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller, at du har lyst til at droppe ud af din efterskole, fordi der er sket en uheldig situation i starten af marts.

Du fortæller også, at dine forældre ikke vil lade dig droppe ud, fordi der kun er 2 måneder tilbage af dit skoleophold, men at du har svært ved at klare det. Mon det er rigtigt forstået..?

Jeg ved ikke, hvad der helt nøjagtigt er sket, men jeg kan forstå på dig, at det er noget, der har gjort dig ked af det, utryg og sårbar - det har påvirket dig så meget, at du ikke kan holde ud af været der.

Jeg tænker på, om du mon, ud over dine forældre, har snakket med andre om, hvordan du har det..? Har du mon fortalt nogen om, hvad der er sket, og hvad det har gjort ved dig..?

Lige umiddelbart kan jeg godt forstå, at dine forældre ikke vil lade dig droppe ud, fordi der er så kort tid tilbage, og at du sikkert har brug for en afgangsprøve for at komme videre med en ungdomsuddannelse. Men samtidig kan jeg også godt forstå, at du helst bare vil droppe ud, fordi du ikke har nogen tæt på dig, der kan støtte dig.

Det jeg tænker er, at du skal finde en voksen eller en af de andre unge på skolen, du har tillid til, og som du tænker vil lytte til dig, og støtte og hjælpe dig den sidste tid på skolen, så du måske ikke føler dig ensom og sårbar - tror du, at du kan det..?

Er der en af lærerne, som du har talt særlig godt med, eller måske er der en pige eller dreng på skolen, som du måske ikke har været specielt tæt på det sidste år, men som du har en oplevelse af at være en god kammerat..?

Hvis det stadig er svært, tænker jeg, at du kunne prøve at tage en ny snak med dine forældre om, hvordan de bedst kan støtte dig - enten i den sidste tid på skolen, eller I at finde ud af, hvad du skal lave i stedet...

Du er meget velkommen til at SMS'e eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på UngeChatten, hvis du har brug for at tale lidt mere med en af vores dygtige rådgivere der.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat