Kære J
Tak for dit ærlige brev, hvor du fortæller, hvordan du har det i forhold til den fremlæggelse, som du snart skal lave i engelsk. Jeg håber, at mit svar måske kan komme med nogle ideer til, hvad du måske kan overveje at gøre, så du ikke skal gå og være så bange.
Jeg kan forstå, at du næsten lige har fremlagt i matematik, hvor du oplevede, at den berømte ”sorte klap” gik ned. Det er rigtig ubehageligt at opleve, men desværre også det, der kan ske. Vi er jo kun mennesker! Heldigvis lyder det til, at du har fået talt om oplevelsen – både med din veninde og din matematiklærer – og det er rigtig vigtigt. At blive nervøs og måske endda helt føle angst, når man skal præsentere, er helt almindeligt, og de fleste gange kan nervøsiteten faktisk være medvirkende til, at vi er endnu mere ”parate”, fordi nervøsiteten bl.a. udløser hormonet adrenalin, der er med til at skærpe vores sanser. Vi er altså klar til at yde vores ypperste. Men for meget nervøsitet er ikke sundt, og det kan i værste fald betyde, at man helt glemmer realiteterne. Med andre ord kan en lille fremlæggelse i engelsk betyde, at man overhovedet ikke kan fokusere på noget andet, og det er ikke meningen. Derudover skaber man også nogle meget høje forventninger til sig selv, som kan være meget svære at indfri. Derfor er det så godt, at du tager det alvorligt og bl.a. har skrevet herind.
Først og fremmest tror jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får fortalt din engelsklærer, hvordan du har det, så han/hun kan hjælpe dig bedst muligt. Jeg håber på, at din lærer kan give dig nogle gode tips til hvordan man får ro på ved fremlæggelser. Din lærer er jo vant til at lave fremlæggelser i jeres undervisning, og ved udmærket godt, at der er mange elever, der bliver nervøse og usikre over det. Derfor vil det også være så godt, at du og din klasse fik gode råd til hvordan man fremlægget og hvad i kan gøre, når og hvis nervøsiteten forstyrrer så meget, at man ikke lige får sagt alt det man gerne ville. Så det bliver en bedre oplevelse at fremlægge. I nogle tilfælde kan det virke rigtig godt, hvis man lige får sagt højt, at man er nervøs – for så er det lige som om, at man endelig kan tænke på noget andet. Derudover vil det være godt, at din engelsklærer laver en fælles snak i klassen om forventninger, nervøsitet og karakterer. For det er jo en helt "ny" verden, der begynder med karaktererne...mon du kan få skrevet eller sagt det til lærer? Måske kan din veninde støtte dig i at sige det, eller dine forældre?
Det kan også være, at det vil være rart for dig, hvis du får lov til at sige højt i klassen, at du bliver nervøs. Så skal du ikke frygte, hvad de andre sidder og tænker, for du har jo allerede sagt det – og på den måde kan du måske bedre fokusere på det, er betyder noget, nemlig det faglige indhold, som du fremlægger om. Måske har du ikke tidligere været så berørt af en fremlæggelse, som du er nu, og det kan måske skyldes, at du ikke tidligere er blevet bedømt på samme måde, som du gør nu.. Men husk på, at din standpunktskarakter jo er et billede af, hvad du kan – og ikke hvad du viser ved én enkelt fremlæggelse. Din lærer ”bedømmer” dig hele tiden og i sidste ende siger en karakter noget om, hvad du kan lige nu – og altså ikke noget om, hvem du er som menneske. Husk det!
Selvom det kan lyde lidt skørt, så er det en rigtig god øvelse at øve sig godt inden en fremlæggelse, især hvis man ved, at man bliver så nervøs, som du har prøvet. Når jeg skriver ”øve”, mener jeg helt præcist, at du skal sige det højt, som du har tænkt dig at sige i klassen. Start evt. med at gør det alene – og hvis du har mod på det, kan du evt. optage det, du siger, fx hvis du har en smartphone. Bagefter kan du så høre igennem, hvad det er, du skal sige – og du kan også se, hvor lang tid det tager. Når du har mod på det, kan du jo prøve at sige det højt og fremlægge for en kammerat, dine forældre eller måske din lærer. På den måde kan du stille og roligt forberede dig, og få ro på.
Du kan desværre ikke komme uden om, at du fra nu af og resten af din skoletid skal lave mange fremlæggelser – og derfor er det også vigtigt, at du får talt med dine lærere og evt. dine forældre, så I kan være opmærksomme på, hvordan I hjælper dig nu og i fremtiden. Alle skoler har tilknyttet en skolepsykolog, og hvis det fortsætter, kan det være, at du har brug for lidt professionel tips og hjælp til at tage fat i de tanker, der gør at nervøsiteten forstyrrer for meget. Men inden da synes jeg, at du skal prøve nogle af ideerne af, hvis du altså har lyst – og så få talt med dine lærere om det. Det er nemlig dem, der kan hjælpe dig bedst.
Jeg håber, at du har fået et par ideer?! Hvis ikke, er du meget velkommen til at skrive eller ringe igen på 116111. Pøj pøj med fremlæggelsen – du klarer den og bagefter gør du noget godt for dig selv, som belønning. Det har du fortjent!
De varmeste hilsner fra BørneTelefonen
