Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pjækker

Hej børnebrevkassen.
Jeg skriver til jer fordi mit problem er skolen! Jeg går i 7 klasse, og kan godt lig at gå i skole når vi ikke har engelsk og tysk. Men når vi har det for jeg ondt i maven og vil hele taget bare hjem.

Min mor har opdaget det før hvor hun også havde et møde med min lære, hun opdaget det ved min klasse lære ringede til hende. Mine freværsdage blev færre og færre, efter min engelsk lære forstod mig.. Og nu jeg bare gået ind i samme rytme igen.. Hvergang vi har tysk eller engelsk bliver jeg væk fra skolen..

Min mor tror selfølgelig at jeg tar i skole, men det gør jeg ikke. Jeg går rundt ude i vores kvarter med min tunge skole taske og undgår at møde hende. Nogen gange hvis det er rigtig koldt spørg jeg hende over sms om jeg ikke bare kan sige til min lære at jeg har hovede pine. Nogen bliver hun vildt sur og siger NEj! Du bliver bare der over det kan jeg godt sige dig.

Så får jeg det bare værre og frygter min klasselære ringer til hende igen.. Men jeg har bare så svært ved de 2 sprog at jeg bliver væk. Og jeg tør ikke sige til hende at jeg ikke har været i skole fordi hun mener at det bliver værre hvis jeg bare bliver væk..

Jeg vil virkelig ønske jeg kunne komme glad over i skolen når vi skulle have engelsk eller tysk og ingen freværs dage ha.. Men det kan jeg bare ikke. Håber i kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre!

Hilsen pigen med et stort ønske

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige med et stort ønske

Tak for dit brev. Godt at du skriver. Jeg kan godt forstå, at du har ondt i maven, som du skriver. Flot mod du har haft til at skrive, måske er der andre i din klasse, der har det som dig, men ikke har det mod og bede om hjælp..?

Det er en rigtig svær situation, du er i lige nu. Du får det dårligt i sprogtimerne, og du får dårlig samvittighed, når ikke du er i skole. Det lyder som om, at lige meget hvad du vælger for at passe på dig selv, så får du det mere skidt. Det er ikke i orden, at du skal gå rundt med din tunge taske på for at undgå sprog timerne. Jeg tænker, at du og de voksne er gået skævt af hinanden... Det virker ikke til, at de har forstået, hvor svært det er for dig med sprogtimerne?

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du igen fortæller, hvor dårligt du har det, når I skal have sprogtimer. Måske kan du snakke med din engelsklærer, som forstod dig sidste gang? Det er helt normalt for mange, at det er svært med sprogtimer, fordi det er fremmed at skulle snakke et andet sprog overfor klassen, og hvis man er lidt genert, kan det være super svært. Jeg ved af erfaring, at det er en følelse, mange har. Tit er det også et problem, som sproglæreren er bevidst om, men det kunne godt lyde som om, at din lærer måske ikke helt har set, hvor stor udfordringen er for dig..? 

Jeg forstår godt, at du beder din mor om lov til at blive væk med hovedpine, og det er også en måde at fortælle din mor på, at du ikke har det godt med sprogtimerne. Men måske skal du prøve igen at snakke med din mor en dag, hvor I begge er hjemme; fortæl hende, at du har brug for hjælp til at kunne være i sprogtimerne. Det er din mors ansvar sammen med dig at hjælpe med at gøre det trygt for dig at gå til dine sprogtimer. Jeg tænker, at din mor måske ikke helt ved, hvad hun skal gøre..? Hun kunne måske ringe til din lærer, så I sammen kunne lægge en plan for dig? Jeg ved godt, at det kan være svært at tage hul på sådan en snak igen, specielt når du har prøvet før, men jeg håber, at du kan bruge noget af alt det mod, du har vist ved at skrive herind. Du kan måske bruge dit brev her at snakke ud fra, det beskriver flot, hvordan du har det.

Måske kan det også være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat