Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Manglende lektiehjælp og støtte

Kære Brevkasse

Jeg er en pige på snart 16 år.Jeg går lige nu i 9. klasse, og jeg elsker at gå i skole, og jeg er meget grundig. Det får jeg ret tit af vide af mine lærere. På min årgang har vi ingen lektiecafe eller -hjælp, så det betyder, at vi skal bruge tiden derhjemme på vores lektier, afleveringer osv., og det er egentlig også fint nok.

Mit problem er bare, at mine forældre ikke hjælper mig med dem. Jeg kan spørge dem om hjælp til mine lektier, og der siger de ofte, at de ikke kan finde ud af det, da det er længe siden, at de gik i skole. Ofte lyder svaret på, at de ikke har tid, fordi de er igang med at se en film, serie eller lign. Det er så frustrerende ikke at få hjælp. Når jeg spørger om hjælp, spørger de ikke engang ind til hvilket fag, emne og så videre. Udover hjælper de desuden min bror med hans lektier, selvom han kun er tre år yngre end mig.

Nogle gang bruger min mor også undskyldningen, at hun hjalp mig med mine lektier som lille, og så kan jeg vel selv finde ud af det nu.

Som sagt er jeg meget grundig i skolen, hvilket for mig at se er et KÆMPE plus. Udover det går jeg meget op i mine karakterer og min fremtid.

Her om nogle uger skal jeg til at vælge, hvilken uddannelse jeg til sommer skal ind på, og det føler jeg mig meget presset over. Mine forældre har ikke nogle forventninger eller krav til mig i skolen eller om valg af uddannelse. Dette irriterer mig virkelig.

I start januar fik vi karakterer for vores terminsprøver fra før jul. Mine karakterer så gode ud. Men jeg har ikke fortalt mine forældre alle mine karakterer. Hvis jeg fx fortæller min mor min karakter, siger hun det videre til alle mulige, selvom jeg højt og tydeligt har sagt, at hun ikke skal og må gøre det. Jeg vil gerne selv fortælle mine karakterer til resten af min familie, hvis det er det jeg vil. Det gør mig virkelig ked af det.

Og når de så har sagt det videre til resten af min familie, driller de mg tit med dem (ikke fordi de er dårlige) og kalder mig stræberbarn. Det er ihvertfald noget min mor ofte kalder mig, uanset hvor mange gange jeg siger, at hun skal holde op. Så hvis jeg får et 12-tal, er jeg glad for det ovre i skolen men næsten flov over det derhjemme, hvilket jo er helt forkert, for sådan skal det jo ikke være.

Jeg ved godt, at det jeg har skrevet lyder ret forvirrende, og det står måske også ret forvirrende, men jeg har ‘bare’ skrevet, hvad jeg har tænkt og følt.

Håber at høre fra jer og på forhånd tak.
Kærlig hilsen L

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære L

Tak for dit brev. Det du beskriver lyder rigtig frustrerende, og jeg kan da sagtens forstå, at du gerne vil have noget hjælp til dine lektier.

Det lyder rigtig godt, at du er så seriøs omkring din skole. Og jeg er endnu mere imponeret over, at du har den attitude på trods af den manglende opbakning hjemmefra, som du beskriver. For det lyder jo som om, at du nærmest føler dig udenfor derhjemme fordi du er dygtig i skolen. Og at blive kaldt "stræberbarn" kan jo faktisk føles lige så slemt, som at blive kaldt en dårlig elev - selvom du gør det super flot, og faktisk burde få anerkendelse for det.

I de fleste kommuner findes der faktisk et tilbud om lektiehjælp - ofte er det en lektiecafé på biblioteket. Måske kunne du spørge dine forældre om de vil hjælpe dig med at finde det - eller du kan selv søge på lektiecafé og så din kommune og finde noget information på nettet. Ofte foregår det i tidsrummet fra ca. 15.30 til 17.00, så man kan tage derhen efter skole.Du kan også prøve at spørge din lærer i skolen, om de kender til en form for lektiehjælp.

Måske kan du samtidig få talt lidt med dine forældre om deres holdning til din skolegang. Som du selv skriver, skal du jo til at finde ud af hvad du skal efter 9. klasse, og det kan jo være forskellige gymnasier, efterskoler, handelsskole eller andet. Og det skal du bruge støtte til at finde ud af. Derfor synes jeg det er fuldstændig på sin plads, at du beder dine forældre om at hjælpe dig. Hvis de ikke kan hjælpe dig med lektierne, fordi de er for svære, så kan jeg godt forstå det. Men de kan hjælpe dig med at planlægge din fremtidige skolegang. Samtidig synes jeg også godt du kan fortælle dem, at du ikke synes det er ok at blive 'drillet' med at få gode karakterer, og at du gerne selv vil bestemme hvem der ved det. Det har du fuldstændig ret til at gøre. Det virker til dine forældre er stolte af dig, og det kan jo være ok og nok en forælderting, men du bør fortælle dem om dine tanker og følelser, så de bedre kan forstå hvordan du har det og gerne vil have det.

På din skole er der også en studievejleder du kan tale med, som ved rigtig meget om muligheder efter 9. klasse. Det er også en mulighed at du taler med ham/hende om det. Du kan enten gå til kontoret og bede om en samtale med vejlederen, eller hive fat i en lærer og spørge til det. Jeg tænker også at det kunne være en god mulighed, at dine forældre tager med til en vejledningssamtale, så I kan være fælles om det.

Dit brev viser mig en seriøs og reflekteret pige. Og jeg kan sagtens forstå dine frustrationer. Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig til at finde noget hjælp, og få taget en snak med dine forældre.

Mange kærlige hilsner,

BørneTelefonen

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat