Kære pige på 15 år
Tusind tak for dit brev. Godt du har fundet styrke til at skrive herind, for det viser at du ønsker at kæmpe for et gladere liv. Du skriver at du er begyndt i skole igen, 2 gange ugentligt, jeg kunne forestille mig at det både er godt men sikkert også hårdt for dig.
I din alder sker der rigtig meget på den følelsesmæssige front. Du er midt i teenagetiden og nogle teenagere har meget store og voldsomme følelsesudsving som had/kærlighed og glæde/gråd, følelser som kan tændes på sekundet og uden at personen altid selv ved hvorfor. Nogle bliver ekstremt selvkritiske. Vores tanker og følelser kan være meget komplekse og det er ikke altid vi lige kan forstår hvor tankerne og følelserne kommer fra.
Du er hjemme fra skole, sygemeldt med en depression. Det virker som om du ikke føler dig klar endnu til at gå på arbejde, men at din mor presser på for at du skal. Kunne det tænkes, at din mor er usikker på hvordan hun bedst hjælper dig med at blive rask og hun tænker, at hun hjælper dig ved at presse dig lidt?
Jeg tænker, at det vil være en god ide, at du og din familie får jer en god snak om, hvordan I synes det går derhjemme. Måske er din mor bekymret for om I gør det rigtige for, at du kan blive rask, og du får mulighed for at fortælle hvordan du har det -også at du føler det er for meget.
Du har også mulighed for at ringe eller tage til lægen og snakke om, at du ikke føler dig klar til at arbejde endnu - og måske også at du har brug for at din mor ved, hvordan hun kan hjælpe dig bedst.
Jeg vil rigtig gerne opfordre dig til at finde en at snakke med, omkring de ting der fylder meget hos dig. Det kan være et familiemedlem, en lærer, en veninde eller en anden voksen du er tryg ved. Andres erfaringer, viden og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, for at genfinde glæden og energien. Nogen gange kan det være svært for andre at vide hvordan man har det og hvordan de bedst kan hjælpe - derfor er det godt at du fortæller det til dem eller måske skriver det til dem, så de har tid til at læse og forstå dig.
Det kunne være en ide for dig at forkæle dig selv, eventuelt med gåture ude i naturen (ja, jeg ved godt det er koldt). Det lyder måske skørt, men gåture i naturen kan gøre meget for psyken og sjælen, og øver dig i at trække vejret godt ned i maven og bruger dine sanser til at høre, dufte og se, hvad der sker med planter og dyr her i vinteren. Så vil du måske opleve, at du kan give dig selv lidt ro.
Jeg håber du og din mor får talt sammen og gerne de andre i familien også, så I sammen kan støtte op om hinanden i familien.
