Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

idk skole og selvmord i guess

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Jeg har læst dit brev, og det første jeg tænker på er, at du gerne vil ændre på tingene.
Dit brev til os er i hvert fald et skridt nærmere mod forandringer, og det viser at du har viljestyrke! Det er jo en viljestyrke du også kan bruge i andre situationer. Jeg læser dog også i dit brev, at du måske er lidt hård ved dig selv. Har du mon tænkt over det før?

Du skriver, at du ikke kan se en fremtid, og at du ikke har været i skole i omkring 2 år. Jeg kan godt forstå, at man kan få en tanke om ”at så kan det vel være lige meget”, hvis man føler sig bagud i forhold til alle de andre.

Men hvis du tænker på, hvor hurtig tiden går og hvor mange år du skal leve endnu, er 2 år jo ingenting, vel? Jeg læser i dit brev, at du måske faktisk godt kunne tænke dig at komme tilbage i skole, men du ved ikke rigtig hvordan du skal forholde dig.

Din mor tvinger dig ikke til at gå i skole længere, men har du mon fortalt hende, at selvom du synes det kan være svært og stressende til tider, vil du faktisk gerne gå i skole?

Jeg kommer også til at tænke på, om du kan tale med en uddannelsesvejleder på din (gamle) skole? Du kan fortælle vedkommende hvordan du har det, og hvorfor du kom bagud i skolen. Så kan I måske sammen finde en løsning på fremtiden, og hvad du gør, hvis du bliver stresset af skolearbejdet. Hvis din skole ikke har en uddannelsesvejleder eller du af andre grunde ikke kan komme i kontakt med vedkommende, kan du finde en her: Uddannelsesguide & eVejledning

Det kan være en jungle at finde hoved og hale i, hvilke retninger man skal vælge og hvordan man skal gøre, så jeg tænker sådan på, om det ville hjælpe at tale med en, der kan guide dig? Måske en ven, en tidligere lærer, din mor eller en anden voksen du har tillid til? Så kan I måske kigge på linket sammen?

Du skriver selv, at man ikke kan gå tilbage i tiden og ændre på det der er sket, og det har du fuldstændig ret i. Men man kan dog ”påvirke” fremtiden i den retning, man godt kunne tænke sig. Det kan jo være enormt svært at vide, især i en ung alder. Måske du kan lave en liste over de ting, du godt kunne tænke dig fremover? Dernæst kan du finde ud af, hvordan du når disse mål. Hvis du for eksempel gerne vil have en uddannelse, er det vigtigt, at du har en 9. klasse og en form for STX, HHX, HF eller andre former for gymnasiale uddannelser.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Der sidder rigtig mange søde voksne, som altid er klar til at hjælpe.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig al det bedste i fremtiden.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat