Brev

Hvad skal jeg gøre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg forstår godt, at det ikke er rart for dig i skolen, når du oplever, at alle gør grin med dig.

Det er en svær beslutning, om man skal flytte skole. Så jeg kan godt forstå, det er et kæmpe dilemma for dig at stå i.

Det lyder til, at du ofte, mens du er i skolen, ved, at du gerne vil flytte skole. Og det, der gør dig i tvivl, er, at du håber på, at det kan blive anderledes. Det forstår jeg godt! Men samtidig tænker jeg, at det lyder godt, at du har en masse gode venner på den skole, du overvejer at flytte til.

Jeg hører fra mange andre, der har stået i lignende situationer, at de tror, det er deres egen skyld, at de bliver udelukket. Jeg ved ikke om du også kan komme til at tænke sådan? Men jeg skriver det for, at du ved, det er normalt at komme til at tænke sådan. Men det er aldrig ens egen skyld!

Det lyder som om, det kan være mobning, du er udsat for. Jeg ved ikke om du selv ser det som mobning? Jeg vil alligevel skrive lidt til dig nu om mobning, og så kan du tænke over, om det passer på din situation.

Når der sker mobning i en klasse, er det fordi fællesskabet ikke er godt. Du har ret til at gå i en skole, hvor du har det godt og er tryg. Alle skoler skal have en anti-mobbe-strategi, og skolen skal hjælpe dig, hvis du bliver mobbet.

Derfor er det også så godt og supersejt, at du allerede har taget kontakt til din lærer. Desværre følte du ikke, at det hjalp at snakke med din lærer. Men nogle gange skal voksne høre tingene flere gange, før de helt forstår. Måske det kan være hjælpsomt at vise din lærer dit brev og mit svar?

Hvis ikke det hjælper at snakke med lærerne, kan du måske kontakte skolelederen? Måske dine forældre kan hjælpe dig med det? For det er skolens ansvar at stoppe mobningen.

Jeg vil også forsøge at give dig et råd i forhold til, hvordan du kan beslutte om du skal skifte skole:

Jeg vil foreslå dig at lave en for-og-imod-liste. Hvor du på den ene halvdel af papiret skriver alle de gode ting ved at skifte skole, og alle de dårlige ting ved at skifte skole på den anden halvdel. På den måde kan det måske blive lettere at overskue og tage en beslutning.

Mon du også kan snakke med nogen om hvad du skal gøre? Nogle af dine venner, en i familien eller måske en træner eller pædagog?

Du kan også læse mere om dine rettigheder, gode råd og hvad man kan gøre på BørneTelefonen: Mobning. Måske du kan kigge på det sammen med dine forældre?

Hvis dine forældre synes, at det er svært at hjælpe dig, så kan du foreslå dem at ringe til ForældreTelefonen på 35555557. Her kan de tale med en rådgiver, som ved en masse om børn og skoleskift.

Jeg håber, at du sammen med de voksne omkring dig, kan få taget en beslutning om, om du skal skifte skole. Og i det hele taget få noget hjælp til at få det bedre i skolen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat