Kære du, Tak for dit brev. Hvor er du bare god til på meget få linjer at forklare meget præcist, hvad du synes, der er svært i øjeblikket.. Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært. Vi vil alle sammen gerne være en del af fællesskabet og føle at vi hører til i gruppen. Men der kan godt være lidt forskel på, hvor nemt det er at komme ind ien ny gruppe. Nogle grupper er meget åbne, og der er måske nogle personer, som med det samme byder én velkommen og tager initiativ til at lave noget sammen. Andre grupper er mere afventende og venter måske på at den nye person først viser, hvem han eller hun er.. Måske er det sådan en klasse du er kommet til, hvor der ikke lige er én som er hurtig til at tage kontakt og invitere dig med i noget? Men derfor kan de jo sagtens være nogle søde og sjove personer, når man først lærer dem at kende.. De har måske ikke prøvet at få nye ind i klassen særlig mange gange, eller også har de en kultur i den klasse, hvor det er den ’nye’ som tager første initiativ? Og det behøver slet ikke være noget, de har talt om eller er bevidste om, sådan er det måske bare uden nogen har tænkt mere over det.. Men det kan jo også være, at din nye klasse ikke har noget særlig godt fællesskab og ikke er særlige tolerante overfor hinanden... Hvis det er sådan, så tænker jeg, at det nok ikke er noget, du kan løse på egen hånd... Er det mon her efter sommerferien, du har skiftetskole? Du skriver, at du lige er startet, så umiddelbart tænker jeg, at du hargået der siden skolestart, altså 3-4 uger, er det korrekt? Selvom det kan føles som helt vild lang tid, så er det faktisk meget kort tid til at lære nye personer, skolen, lærerne og omgivelserne at kende på. Så måske vil det også blive anderledes i løbet af de næste uger eller måske en måned? Men det kan føles som lang tid, hvis man allerede har det, som du beskriver det. Og jeg tænker lige, at det måske også er en ny følelse for dig – at føle sig ignoreret. Det er en meget ubehagelig følelse, og det er godt, du ikke bare affinder dig med den. Du skriver, at du på din gamle skole havde masser af venner, så selvom du også dér var en stille dreng, så har du ikke oplevet de her følelser på din tidligere skole, er det rigtig forstået? Så lige pludselig er der mange nye ting blandet sammen, du er skiftet til en anden skole og finder dig selv i en situation, som du ikke har prøvet før og måske derfor heller ikke lige ved, hvad man så skal gøre.. Du skriver, at du ikke har lyst til at involvere læreren.. Det kan måske også gå begge veje... Men hvad nu hvis du beder læreren om ikke at sige noget til de andre? Simpelthen ved sige til ham/ hende, at du er bange for de andres reaktion, hvis du går til læreren... Så ville han/ hun jo vide, at du ikke rigtig trives og vil så være forpligtet til at hjælpe dig og klassen med at få et bedre sammenhold... Jeg tænker også, det vil være rigtig godt, hvis du kunne få fortalt dine forældre, hvordan det har været for dig at starte i den nye skole. Så kan de evt. tale med skolen og høre, om ikke der er en fast velkomstprocedure, når der kommer nye elever i klassen - der sikrer, at den nye føler sig velkommen... En anden mulighed er måske, at du udfordrer dig selv og din egen tankegang om dig selv.. Måske er du ikke kun en stille dreng, som ikke siger så meget. Måske kan du også være en dreng, som siger lidt mere, og som har lyst til at tage initiativ til at tale med en af de andre i klassen i et af frikvarterne? Måske kunne du lave et mål for dig selv, som gik ud på at du hverdag skal have talt med en fra klassen i et af frikvarterne. Efterhånden som du bliver tryg ved det, kan det blive to frikvarterer og lige så stille bygger du det op og får måske hen ad vejen nemmere ved det.. Eller du kunne måske invitere alle drengene hjem til en filmaften, så de kan se, at du gerne vil lave noget med dem? Vi kan nogle gange låse os selv fast på, at vi er sådan og sådan, men måske har vi alle sammen en massemere indeni os, som vi bare skal tro på og lade det prøve at komme ud.. Hvem ved, måske kan vi fortælle nye historier om os selv, inden der er gået ret lang tid? Måske løser det sig selv med tiden (hvis altså ikke, at der er utryg og ubehagelig stemning i klassen), som I kommer til at lære hinanden at kende, og du lige så stille føler dig mere velkommen i gruppen..? Men måske kunne det gå lidt hurtigere, hvis du kan finde modet til at udfordre dig selv..? Hvem ved, måske bærer du rundt på en rigtig god måde at lære nye mennesker at kende på? Man kan som regel starte i det små med at få øjenkontakt, smile eller bare sige hej. Små signaler som viser, at du gerne vil i kontakt. Og stille arbejde sig hen imod at være en del af gruppen og kunne være sammen i frikvarterne og efter skoletid.. Hvis du mangler ideer til konkrete måder at tage kontakt til nogle af de andre på, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111, der vil rådgiveren også kunne spørge lidt mere ind til stemningen i klassen, for jeg tænker at den er ret afgørende for, hvad der vil være bedst at gøre... Jeg håber, at du snart kommer til at trives rigtig godt på den nye skole, Bedste hilsner fra BørneBrevkassen
