Kære dreng på 14 år
Mange tak for dit brev og din fine beskrivelse af den situation du står i. Hvor er det sejt, at du er blevet så god til musik, at du kan starte på talentholdet efter bare 4år. Men jeg kan godt forstå, at du ikke bryder dig om at blive presset af dine forældre.
Det er rigtig godt, at du lytter til din krop, når du kan mærke, at du ikke har lyst. Det er sejt, at kunne det og det er modigt at du kaster dig ud i at skrive et brev her til BørneTelefonen om dine tanker.
Jeg tænker at dine forældre må være meget stolte over, hvor dygtig du er. Måske det har gjort, at de har et ønske om, at du bruger dit talent og udvikler det endnu mere. Men det er ikke sikkert at du har det samme ønske. Hvis du ikke har det, så er det helt okay. Det er vigtigt, at du kun starter på talentholdet, hvis det er noget du selv har lyst til og at du ikke gør det, fordi du føler dig presset til det.
Jeg kommer til at tænke på, om du mon har fortalt dine forældre, hvad du selv vil med musikken. Jeg tænker at det er vigtigt, at de finder ud af, hvordan du egentlig har det med det. At du, som du beskriver det; “virkelig ikke har lyst”.
Jeg ved fra andre der skriver her til BørneTelefonen, at det nogle gange kan være svært at starte samtalen og måske du også har det sådan? Der er mange måder at gøre det på. Måske det er rarest for dig, at snakke med en ven eller veninde om det først? Det kan også være at det kunne være rart for dig at vise dine forældre dit brev og mit svar?
Jeg håber at du kan bruge dit mod, til også at fortælle dine forældre, hvordan du egentlig har det. Hvis du har brug for at snakke mere med en rådgiver om det, så er du altid velkommen til at skrive på BørneTelefonens chat eller ringe på: 116111.
Jeg ønsker dig al held og lykke med det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
