Kære dreng 14 år,
Jeg synes det er så stærkt at du skriver dit brev herind, når du føler skole stress.
Det kan være svært at række ud efter hjælp, men det gør du. Det viser en kæmpe styrke indeni dig. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig.
Det kræver mod at dele, når man føler sig uretfærdigt behandlet
Skolen skal være et trygt og rart sted at være. Det fornemmer jeg ikke, at den er for dig lige for tiden, når du fortæller om de oplevelser du har haft med fremlæggelsen og karaktergivningen.
Tværtimod sidder du nu med følelsen af, ikke at føle dig hjemme i Danmark.
Sådan skal det ikke være. Og det er så godt, at du fortæller om det. Så er der nemlig nogle voksne der kan hjælpe dig. Det er nemlig de voksnes ansvar. Det fortjener du ikke, at gå rundt med selv.
Ingen skal bære ansvaret for fejl alene
Forestil dig, at I alle sammen samarbejder om det store projekt; det føles lidt som at fylde en rygsæk med sten.
Alle bidrager med deres del af stenene, og I samarbejder om at få rygsækken fyldt. Men så, når det er tid til at bære rygsækken, siger alle pludselig, “Nej tak, det er dit ansvar nu!”
Det ville føles ret uretfærdigt, ikke sandt? Du ville stå der alene med en tung rygsæk, der er svær at bære. Det er ikke sjovt, og det er bestemt ikke retfærdigt.
På samme måde, når man arbejder i en gruppe, er det vigtigt, at alle deltager og hjælper hinanden.
Hvis der er fejl eller udfordringer, er det ikke én persons ansvar alene. Det er som at bære den tunge rygsæk sammen. Ingen skal stå alene med byrden. Men det lyder som om, at det var sådan du fik det.
Du er blevet testet
Jeg kan også læse i dit brev, at du efterfølgende oplevede at skulle tage en test. Du har en følelse af, at du skulle lave testen fordi du ikke er dansk.
I skolen tester lærere ofte børn. Mange af de test man får i skolen bliver taget fordi, man tænker at et barn har brug for noget ekstra hjælp. En test kan altså være en form for hjælp til lærerne, så de ved, hvordan de bedst kan hjælpe en elev.
Derfor vil nogle børn eksempelvis også føle at de bliver behandlet anderledes, fordi de skal lave en test, som andre ikke skal. Ligesom at man også nogle gange får sværere opgaver i de fag, som man er god til. Måske du kender det?
Jeg kunne forestille mig at din lærer tester flere elever, som ligesom dig, kun har dansk som deres sprog. Det kan nemlig handle om flere forskellige ting, når man tester.
Men det kan skabe tvivl indeni en, hvis man ikke får forklaret hvorfor
Jeg fornemmer i dit brev, at din lærer ikke har snakket med dig om, hvorfor du skulle have taget en test. Og derfor forstår jeg godt, at du bliver i tvivl omkring, hvorfor du skulle tage den. Og at du får følelsen af, at du bliver uretfærdigt behandlet.
Det har givet dig en følelse af, at det er fordi du ikke er dansk. Det er altså ikke dig der har gjort noget forkert, men det er forkert, at din lærer ikke har fortalt dig hvorfor.
Det er slet ikke sikkert, at din lærer har gjort det med vilje. Måske har han/hun ikke tænkt over det, fordi de bare gerne ville hjælpe dig. Men det betyder ikke, at den følelse du sidder med nu, ikke giver mening.
Ingen skal føle, at de ikke hører til – det er de voksnes ansvar!
Først og fremmest får jeg lyst til at fortælle dig, at du altid vil høre til i Danmark, også selvom det ikke føles sådan.
Du er ligesom du skal være, på din helt egen måde. Og der er ingen måde, at være rigtig eller forkert dansk på. Og faktisk har vi i Danmark en lovgivning der bestemmer, at alle børn i Danmark har ret til beskyttelse mod racisme og diskrimination.
Eller ret til at få hjælp, hvis man føler sig behandlet anderledes, fordi man har forældre eller bedsteforældre der ikke er født i Danmark. Eller måske ikke selv er født i Danmark.
Det betyder altså at alle børn og unge har de samme rettigheder, lige meget hvor de kommer fra, og hvordan de ser ud. Derfor er det også rigtig vigtigt, at man får hjælp til at få talt om og stoppet det, når du føler at det er sådan.
Måske har du lyst til at læse mere om dette. Det kan du gøre her på BørneTelefonens hjemmeside, her.
Børn kan også lærer voksne mange ting
Det er altid de voksne som har ansvaret for, at børn ikke bliver behandlet anderledes, fordi de ser ud på en bestemt måde. Eller ligesom i din situation, får fortalt hvorfor du bliver behandlet anderledes.
Når jeg skriver at børn kan hjælpe de voksne, mener jeg at det kan være godt at sige det man føler højt. Uanset hvad skal der nemlig gøres noget, så du ikke igen sidder med den følelse.
Del dine oplevelser med en du er tryg ved
Det at du har skrevet herind viser mig, at du tør række ud efter hjælp. Derfor tror jeg også på, at ud kan dele det du fortæller her i dit brev, med en omkring dig, som du er tryg ved.
Egentlig er det ikke så vigtigt hvem det er. Det der er vigtigt er at det er en god ven eller voksen, som kan hjælpe dig. Hjælpe dig med, at den eller de lærere som har givet dig denne følelse, får af vide at du har det sådan.
Der SKAL nemlig gøres noget ved det. Derfor tænker jeg også, at du skal have det sagt til nogle af de voksne på skolen. Det er nemlig de voksne på skolens ansvar, at lærerne ved det har givet dig en ubehagelig oplevelse.
Også selvom det måske for dem slet ikke har været for, at gøre nogle kede af det.
Der er flere måder at fortælle noget som kan være svært
Her på BørneTelefonen snakker vi med flere som ligesom dig, oplever at føle sig uretfærdigt eller anderledes behandlet, end deres klassekammerater.
Mange af dem fortæller, hvordan det hjalp at vise vores svar på deres brev. På den måde blev de voksne på skolen opmærksom på, at det er noget som man skal tage seriøst.
Andre synes det var rart først at tale med deres forældre, en vens forældre, et familiemedlem eller en helt tredje, som de kunne få hjælp fra.
Nogle fortæller også at de har snakket med klassekammerater, som har oplevet det samme. Eller måske nogle kammerater, som du har delt dine tanker med. Det kan være rart at have en god ven med, når man skal fortælle det til en voksen.
Det du gør er vigtigt – det kan også hjælpe andre!
Som jeg skrev i starten, skal stolen være et rart og trygt sted for alle elever. Når den ikke er det, skal skolen have det af vide.
Og derfor kan man også se det som en form for gave eller en hjælp til andre elever på skolen, når man fortæller om den forskelsbehandling man har oplevet.
På den måde kan skolen nemlig blive opmærksom på, hvad der for eleverne, gør skolen mindre tryg. Og på den måde kan de få snakket om, hvad de kan gøre for at ændre det.
Måske du kunne komme med forslag til, hvordan man kan ændre det. Det kunne være, at lærerne blev bedre til at forklare, hvorfor man skal testes. Eller måske har du allerede selv nogle ideer?
BørneTelefonen støtter dig
Jeg synes i hvert fald, at det var enormt stærkt at du skrev herind til os. Og jeg synes du viser et kæmpe mod, som jeg tror mange ser op til og kan lære af.
Måske gav mig svar dig flere spørgsmål. Måske har du brug for en snak om dine rettigheder, elle eller måske kunne det være rart med en snak om, hvordan du kan få fortalt om det til nogle på skolen.
Hvis du har det sådan, så er du også altid velkommen til at ringe til os eller skrive til os på vores chat og sms. Vi sidder klar på telefonnummeret 116 111, hele døgnet rundt.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen
