Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg skoleangst?

Hej
Jeg er en pige på 14 år og jeg er meget i tvivl om jeg måske har eller er ved at udvikle skoleangst

Jeg er selv ikke helt sikker på hvad skoleangst er, men jeg hat prøvet at læse lidt på nettet

Grunden til at jeg er bange for at jeg måske er ved at få skole angst er fordi at jeg hver eneste gang jeg går i skole begynder at græde når jeg nærmer mig skolen og for ondt i maven nu tættere jeh kommer på skolen

Jeg begynder tit at græde over i skolen og for tit tåre i øjnene, en af grundene til det er at jeg føler mig meget ensom og ved aldrig hvem jeg kan snakke med over i skolen fordi at mange af mine såkaldte venner meget tit snakker rigtig dårligt om mig

f.eks jeg har denne her venninde som jeg lidt holder mig til men alle de andre piger i min vennegruppe vil bare gerne have at jeg lader være med at være sammen med hende og har flere gange skrevet til hende f.eks.at hun skal lade være med at være sammen med mig og så derfor ved jeg aldrig om hun ligepludselig en dag ikke kan lide mig

Føler også at de andre piger i min klasse sender mig onde blikke og bare gerne vil have mig til at skride

Så derfor er jeg meget trist fordi jeg ikke føler at der er nogen der gider mig

Ved ikke om jeg er ved at udvikle skole angst men min mor er meget bekymret da jeg tit løber grædende hjem fordi jeg ikke kan klare at være i skolen

Her på det sidste har jeg været meget hjemme fra skolen da jeg alt for tit begynder at græde i skolen of jeg føler lidt at jeg sidder fast og ved ikke hvordan jeg kommer videre fra alt det her

Jeg har ikke rigtigt et fast spørgsmål til jer, ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre

Har i nogen ide om jeg eventuelt kunne gøre eller om jeg er ved at udvikle skole angst

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Det lyder ikke som om, det er særlig rart at gå i din klasse lige nu, så jeg kan godt forstå, du får ondt i maven og bliver ked af det, når du er i skole.

Nogle gange kan sammenholdet i en klasse have brug for rigtig meget støtte. Der kan være mange forskellige ting, der gør, at sammenholdet ikke er så godt – og det kan være helt tilfældigt, hvem der føler sig ‘inde’, og hvem, der føler sig ‘ude’. Når en klasse har brug for støtte til at skabe et bedre sammenhold, er det nødvendigt, at lærerne hjælper. Det er ikke noget eleverne eller forældrene kan gøre alene.

Lærerne ved en masse om at styrke sammenholdet i en klasse og  stoppe mobningen. Når man oplever at blive holdt uden for, og de andre skriver til din veninde, så er det mobning. Det har skolen pligt til at gøre noget ved. Nogle gange har lærerne bare brug for hjælp til at få at vide, hvordan tingene opleves af eleverne. Derfor er det vigtigt, at du får talt med en klasselærer om, hvordan du har det. Alt det, du har skrevet til mig, kan du sige til din lærer.

Det kan godt være en lidt svær samtale, og måske bliver man ked af det undervejs, men det er helt okay – det kan læreren sagtens klare, og det er helt naturligt, at man bliver ked af det, når man taler om noget, der er svært.

Hvis du har lyst til selv at tale med en lærer, kan du spørge hende/ham, om I kan tale sammen på et tidspunkt bare jer to, fordi du har brug for at tale om noget vigtigt, uden der er nogen af de andre fra klassen, der forstyrrer eller hører jeres samtale.

Det kan også være, at du har lyst til, at din mor skal være med til at tale med din lærer? Din mor kan enten skrive en mail til din lærer eller bede om et møde, hvor I begge kan snakke med din lærer.

Hvis du er lidt i tvivl om, hvordan du skal få det hele sagt til en lærer eller til din mor, er du meget velkommen til at skrive en SMS eller ringe til os på nummer 116 111. Du er også velkommen på Chatten. Så kan vi tale mere om, hvad der er vigtigt at få sagt, og hvordan man kan gøre det. Du kan også læse vores råd om mobning og fx hvordan man kan klage over skolen, hvis den ikke gør noget ved problemet: https://bornetelefonen.dk/mobning/

Jeg synes, du har været ret god til at fortælle om, hvordan du har det, i dit brev. Så du kan også  læse brevet op for din mor, og så kan I sammen – ud fra det – finde ud af, hvordan du har lyst til at fortælle det videre til dine lærere.

Alle børn skal kunne gå i skole og have det godt! Alle skole skal have en plan for hvad de gør ved mobning. Derfor er det så godt, du har skrevet herind! Der er nemlig ingen tvivl om, at din klasse har brug for lidt lærer-hjælp, så det bliver rart for dig at være der.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat