Kære pige på 16 år.
Hvor er det godt, at du skriver ind til BørneTelefonen. Jeg kan sagtens forstå, at tankerne om gymnasiet og hvad der er det rigtige at gøre, fylder enormt meget lige nu. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig!
Du skriver, at du er startet på gymnasiet, men desværre, så var det ikke det gymnasie, du ønskede at komme ind på. Du fortæller, at du ikke føler dig velkommen i klassen, og at selvom du prøver, så føler du bare ikke, at det går.
Du forklarer også, at du har følt dig helt presset til at skulle på gymnasiet lige efter 9. klasse, fordi din mor altid har sagt, at du skulle. Du giver udtryk for, at du egentlig gerne vil tage året om igen og starte i 10. klasse imens, men du er bange for hvordan din mor vil reagere. Derfor har du desværre følt, at du skulle lyve for hende, og fortælle hende at alting er godt, og at du har mange venner, fordi du ikke vil gøre hende sur.
Kære du, jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig splittet, især når du egentlig ikke føler, at du har haft en særlig god start på dit nye studie. Jeg synes, at du laver nogle enormt modne og ansvarlige tanker om det hele, og det er rigtig godt, at du forsøger at mærke efter, hvad du gerne vil.
Studiestart
Først og fremmest, så har jeg lige brug for at fortælle dig, at der er mange unge der oplever, at den første tid på et nyt studie kan være svær. Det er en tid, hvor man pludselig skal bruge en masse tid sammen med nogle helt nye mennesker, og hvor man måske ikke slapper helt af endnu, eller har fundet sig tilpas i den nye klasse.
Grunden til at jeg fortæller dig det, er fordi jeg har brug for at at du ved, at selv hvis du blev i din klasse, så er det ikke nødvendigvis sådan, at du vil blive ved med at have en følelse af, at fællesskabet ikke passer. Måske du på et tidspunkt møder nogen mennesker, du virkelig klikker med, men du har bare ikke mødt dem endnu?
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med din nye klasselærer om, at du føler dig lidt ved siden af i fællesskabet?
Hvis du ikke har snakket med din lærer, så vil jeg helt klart anbefale dig at gøre det, fordi det er faktisk din lærers ansvar, at du har det godt og trygt i klassen! Så de vil helt sikkert prøve og hjælpe dig, hvis du rækker ud. Hvad tænker du om det?
Tanker om skoleskift
Når det så er sagt, så er det også helt okay, hvis du bliver ved med at føle, at dit nye studie ikke er det rigtige for dig. Nogle gange, så skal man lytte til ens mavefornemmelse, især hvis den bliver ved med at fortælle en, at man skal gøre noget andet.
Men det kan være en rigtig svær beslutning, og derfor synes jeg, at det er så stærkt, at du formulerer de her tanker, og at du siger dem højt, og endda søger råd om, hvad du skal gøre.
Vi har en side om: Skoleskift, som jeg tænker du vil finde en masse brugbar information på. Måske den kan hjælpe dig yderligere til at finde ud af, om hvorvidt du skal skifte studie?
Snakken med mor
Hvis du bliver ved med at have det sådan, at du egentlig gerne vil tage året om, så tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får fortalt din mor om dine tanker og planer for studieskift.
Jeg kan dog sagtens forstå, at du synes den samtale er grænseoverskridende, især når du er bekymret for, at hun bliver sur på dig.
Ens forældre vil alleroftest gerne have for det bedste udfald for deres børn, og måske kender de kun til gymnasiet? Måske er det derfor, at din mor så gerne vil have, at du går på gymnasiet. Men det ændrer stadig ikke på, at det har givet dig en følelse af at være presset, og endda en følelse af at du ikke kan fortælle hende dine tanker, og det må være rigtig ubehageligt?
Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du får fortalt din mor sandheden om, hvordan du har det på dit studie, så hun kan se, at det bedste udfald for dig, måske ikke er at blive i din nuværende klasse. Og så vidt som jeg forstår din plan, så har du jo faktisk stadig alle intentioner om at gå på gymnasiet, bare måske ikke lige i år og i den her klasse. Så måske din mor faktisk ikke bliver så sur igen, når hun forstår, at du stadig gerne vil på gymnasiet, bare først til næste år?
Hvis du synes den samtale er svær at starte, så kan du overveje at skrive hende et brev, præcis som du har gjort så flot til os. Du kan også altid vise hende mit svar til dig, hvis du tænker, at det ville hjælpe på snakken. Vi har også lavet en guide: Fortæl noget svært, hvor du kan finde flere gode råd til at have snakken på den bedste måde.
Derudover, hvis du snakkede med din klasselærer om det, så kunne du fortælle dem, at du er bange for at fortælle det til din mor. På den måde, så kan din klasselærer måske hjælpe og støtte dig i samtalen med din mor. Hvad tænker du om det?
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget! Jeg synes, at det er så modent af dig, at du kan lave så gode refleksioner over dit liv og din situation, og jeg synes, at det er så stærkt, at du siger dem højt, og rækker ud efter hjælp. Det fortæller mig, at du har modet til at gå videre med det her, og få fortalt det til din klasselærer, og få snakket med din mor, så du ikke skal gå og være så splittet længere.
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på tlf. 116111, hvis der er mere, eller noget helt andet, du har brug for at snakke om.
Knus og kram fra
BørneTelefonen.
