Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig ikke klar

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15 årige pige

Tak for din tålmodighed. Kan næsten læse på afslutningen i dit brev, at du har forsøgt at skrive til os før.

Jeg kan godt forstå, at du syntes det er svært med uddannelsesvalg og parathed. Det kan også virke temmelig skræmmende.

Det er en stor ting, når man skal tage beslutninger om fremtiden, som man måske ikke helt føler sig klar til.

Du lyder som en fornuftig pige, som tænker over tingene. Hvis du har en god mavefornemmelse vedr. at blive konditor, så synes jeg helt sikkert, at du skal gå efter det.

At starte på en stor skole med nye mennesker bliver man vist aldrig rigtig klar til – men man kommer heller ikke rigtig udenom det. Heldigvis er det ofte sådan, at alle de andre også er spændte og formentlig har det lige som dig. Det kan være en hjælp at minde sig selv om dette.

Hvad kan man så gøre for at forberede sig selv? Det vigtigste er, at du er så meget dig selv som muligt. Så kan du bruge din energi på at suge alle de nye indtryk til dig og få nye kammerater.

Jeg forstår faktisk også godt, at du stiller høje krav til dig selv og til karakterer. Hele vores uddannelsessystem taler ikke om andet, end gode karakter og de unge skal hurtigt igennem ungdomsuddannelserne.

Det er rigtig ærgerligt, da mange unge får det lige som dig – de kommer til at stille utrolig høje krav til dem selv.

Jeg vil råde dig til, at forsøge at slippe forventningerne om de høje karakterer – og i stedet for nyde din tid på konditoruddannelsen. Bruge energien på dét, som det hele jo egentlig handler om: at lære noget. Og for at lære noget, så kommer man også ind imellem til at fejle, men det er faktisk godt. For det lærer man bare endnu mere af. Giver det mening?

Det er svært, det er jeg klar over. Derfor bør du have nogen på sidelinjen som kan støtte dig. Det kan være dine forældre, en lærer, en studievejleder, en god veninde – kan du mon komme i tanke om nogen?

Måske vil det være hjælpsomt at skrive dine tanker ned på papir, og få et overblik over dem. Det kan du gøre på forskellige måder:

  • du skriver alt ned som kommer til dig
  • du skriver fordele og ulemper ned ved dit valg
  • du skriver en kæde af “hvad er det værste, som kan ske” (hver gang du har skrevet en tanke, spørger du dig selv: Hvad ville er det værste som kan ske?”)

Du kan vise dine forældre dit skriv eller bare have det med i dit baghoved, når du taler med dem.

Jeg vil ønske dig nogle gode snakke og god fornøjelse med din uddannelse.

De bedste tanker fra Børnetelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat