Kære pige
Tusind tak for dit brev. Følelsen af hjemve er bare ikke rar. Hvor er det bare fedt, at du vælger at skrive herind - thumbs up!
Jeg vil rigtig gerne starte, der hvor du slutter. Du behøver faktisk ikke at skulle udholde tanken om, at skulle undvære dine forældre i et helt år. De er lige præcis der, hvor de altid har været, de forsvinder ikke ud af dit liv og du kan altid få fat på dem. Det er rigtigt nok, at du skal undvære dem i hverdagene og måske i nogle weekender, men du kan vel altid ringe og skrive til dem..?
Et efterskoleophold er meget ofte en fed ting, en fantastisk ting og en gave. Det tror jeg ikke engang, at du er uenig med mig i. Men det er også et nyt liv, med nye omgivelser, nye mennesker og nye rammer. Det kan være afsindig svært, især i begyndelsen - og det er det faktisk for de fleste. Rigtig mange prøver bare på at skjule det.
Når vi står i sådan en situation, så længes vi tit efter det kendte, det er vi er vant til. Når det vi er vant til, er mor, far og tryghed, så kalder vi længslen for hjemve. Så hvis nu kigger lidt på det hele fra oven, så er din hjemve måske en slags længsel efter det “normale” - altså sådan som det plejer at være. Det er bare så naturligt, som noget overhovedet kan være. Så det vi ved nu, er at du er mega normal :-)
Men det ændrer selvfølgelig ikke ved dit problem her og nu. Kan du forestille dig, at du holder op med at tænke på efterskoleopholdet som et år, og istedet deler den op i ti perioder istedet for - hver periode er lig med en måned. Så det, der er målet er, at du helst skal ende med at gå på efterskole i ti perioder. Men, det skal være okay, hvis det ikke lykkes. Men det du så kan gøre er, at aftale med dig selv og dine forældre, at du skal prøve at gå der i en periode, altså en måned. Hvis det lykkes, så kunne du tage en periode mere. På den måde, så kommer du måske ikke til at føle, at du skal undvære dine forældre i et helt år, kun i en periode på en måned.
Det, jeg selvfølgelig forventer, at der vil ske, er at din efterskole lige så stille og roligt, bliver til det der er normalt for dig. Når det sker, så vil din længsel/hjemve sikkert også langsomt ophøre. Når den ophører, så bliver efterskolelivet måske en fantastisk ting og en gave.
Jeg tror, at det vil være afsindig godt for dig, hvis du får snakket med dine forældre om det her, så det der med perioderne kan blive en aftale du har med dem. Hvis du har lyst, så kan du jo vise dem det svar, jeg har skrevet til dig, så er I godt igang med snakken. Men jeg tror også, at det vil være en god ide, at få talt med en lærer på efterskolen om det. De oplever rigtig mange elever hvert år, som har det på præcis samme måde som dig, derfor så er de måske faktisk også ret gode at snakke med om det.
Jeg håber du kan bruge mit svar, du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen. Du kan også ringe herind på 116 111, eller du kan prøve vores chat her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
