Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole

Hej.

Jeg er en pige på 16 år som går i 10. Klasse på en gymnastik efterskole.

Jeg er blevet rigtig meget i tvivl om hvorvidt det er noget for mig eller ej.

Jeg har hele tiden haft det lidt stramt over at gå på efterskole, men i starten var det fint nok og min bedste veninde og jeg snakkede om det sammen fordi hun havde det på samme måde som jeg, og det havde min bedste ven også,

pludselig valgte min bedste veninde og min bedste ven at stoppe torsdag den ene og fredag den anden, og jeg var sønderknust, for de to var de eneste som virkelig gav mig lyst til at være der.

Jeg kom over det, men jeg har ikke endnu været der frivilligt i weekenderne. Det eneste jeg ser frem til, er at sove og at komme hjem.

Jeg HADER at skulle tilbage selvom jeg rigtig godt kan lide menneskerne der er der, og alle mine venner. Jeg har bare ingen lyst til at lave noget dernede.

Jeg har nu snart gået der i 3 måneder og er nu begyndt at få det dårligt, jeg føler mig træt, trist, ugidelig, jeg har kvalme og hovedpine. Jeg går konstant og tænker på om jeg skal stoppe. Jeg tænker ikke på andet end at stoppe, og når nogle andre stopper føler jeg mig nærmest misundelig og jeg har snakket med min veninde som stoppede og hun føler hun gjorde det rigtige og er rigtig glad for sit valg.

Jeg føler jeg har givet det en chance i 3 måneder nu og det er ikke rigtig blevet bedre. Hvad skal jeg dog gøre?

Hilsen mig.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

 
Kære pige på 16 år
Det er fint, at du har givet dig selv en tilvænnings periode på tre måneder på efterskolen.
Sådan som du beskriver det, lyder det ikke som om du trives, og det må du gøre noget ved.
Det er et svært valg, du står overfor, og jeg kan ikke fortælle, hvad der er bedst for dig, men jeg tænker, at du har mindst to muligheder.
Den ene er at snakke med din kontaktlærer om dine tanker og din usikkerhed. Lærerne på efterskoler er vant til at tale med elever, der har det som dig. Og det er typisk på denne tid af skoleåret, at der kan opstå tvivl og usikkerhed hos nogle af eleverne.
Læreren vil nok snakke med dig om, hvad du synes fungerer for dig, hvad der er svært og hvad I kan gøre for, at det bliver bedre. Måske skulle du overveje, hvad du selv tror, der skal til, for at du kommer til befinde dig bedre? Måske handler det om at åbne op for andre på efterskolen, især nu hvor de to andre er taget væk?
Du skriver, at du rigtig godt kan lide de mennesker, der er på efterskolen, så måske er der en chance for, at du kommer til at trives, hvis du får lidt hjælp.
Den anden mulighed er, at du taler med dine forældre om, at du gerne vil stoppe. Hvis I kan blive enige om det, skal I jo så snakke med skolen om det, og I skal finde ud af, hvad du skal i stedet for. Det kan godt føles som et nederlag, der er svært at se i øjnene, men du skal huske på, at vi alle kan vælge forkert, og at det vigtigste er, at du bliver glad for det, du er i gang med.
Måske har du brug for at snakke mere med en rådgiver om dit dilemma, inden du beslutter dig. Det er en stor beslutning, du skal tage, så det kan sommetider hjælpe at vende tankerne flere gange med andre. Det kan du f.eks. gøre ved at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig på UngeChatten. 
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat