Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Droppe ud af gymnasiet

Hej,

Jeg er en pige på 16 år, som overvejer at droppe ud af gym. Jeg har kun lige gået der i knap 3½ måned, men føler at det ikke er det rigtige. Jeg trives ikke psykisk. Jeg har det faktisk meget skidt af og til.

Egentlig klarer jeg mig meget fint fagligt (får høje karakterer), så derfor ved jeg ikke, hvad jeg ellers skulle (tænker ikke en EUX eller EUD er noget for mig, fordi jeg ikke er så god med mine hænder). Jeg har det generelt ikke så godt lige for tiden, men jeg ved ikke helt hvad det skyldes.

Jeg har sagt op på mit arbejde og stoppet med noget frivillige-arbejde, for at få mere tid til mig selv og skolen, men mener ikke, at det hjælper. Så egentlig vil jeg meget gerne stoppe, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal. Allerhelst vil jeg bare droppe ud og bare slappe af i lang tid.

Jeg har ingen anelse om en alternativ uddannelse, og derfor føler jeg, at jeg ikke kan give op endnu. Jeg har heller ikke et drømmejob eller store fremtidsplaner. Jeg har snakket om alt det her med mine forældre, og de ville godt forstå hvis jeg stoppede.

Men spilder jeg mine chancer, hvis jeg dropper ud?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Det er rigtig godt, at du skriver ind til os med dine tanker og bekymringer omkring at droppe ud af gymnasiet. Jeg vil rigtig gerne prøve om jeg kan hjælpe dig med hvad du kan gøre.

Det lyder ikke rart, at du ikke føler du trives på skolen og at du har det skidt af og til. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og det er meget modigt af dig at skrive til os. Det at du skriver, viser mig at du er god til at passe på dig selv og det er rigtig vigtigt at kunne.

Når jeg læser dit brev, får jeg et indtryk af, at du gerne vil noget, men ikke helt ved hvad det så skulle være. Er det rigtig forstået?

Du skriver, at du generelt ikke har det så godt for tiden og at du ikke ved hvad det skyldes. Har du mon talt med dine forældre om det?

Måske det vil være godt for dig, at tale med din læge om hvordan du går og har det? Din læge kan sammen med dig undersøge hvad der sker og hvad I kan gøre for at du kan få det bedre. Hvad tænker du om det?

I forhold til din skole, tænker jeg om der er en uddannelses vejleder, som du kunne snakke med? De er specialister i at snakke om tvivl med sit skole valg og hvad du ellers kan gøre. Måske de vil være gode at tale med? De kan endda også hjælpe dig med måske at tale med deres skole psykolog, som kan være rigtig god at snakke med når man har det lidt skidt. Hvad tænker du mon om det?

At du har sagt op på dit arbejde og frivillige arbejde fortæller mig, at du har brug for at passe på dig selv og du ved hvad du skal gøre! Det er rigtig godt gået og det håber jeg du vil fortsætte med. Måske er det bare for en tid, at du må skrue ned. Så når du får det bedre, kan du igen arbejde.

Jeg kan godt forstå, at du bare gerne vil slappe af for en tid og derfor er det også godt at du har skruet ned for dit arbejde. Men du viser også, at du er har handlekraft, fordi du alligevel ikke vil give op, når du ikke har en ny uddannelse du vil starte på. Din vejleder på skolen, kan hjælpe dig med at få lidt afklaring på din tvivl om måske hjælpe dig med at finde en ny vej.

Det lyder til, at dine forældre støtter dig uanset hvad du vælger at gøre, og det må være rigtig dejligt at vide.

Jeg tænker også på, om du mon har en god ven eller veninde i klassen du kan snakke med omkring dine tanker? Måske føler han eller hun lige som dig og så kan I sammen prøve om I kan hjælpe hinanden. Hvad tænker du om det?

Til sidst vil jeg nævne endnu en mulighed. Kender du Uddannelsesguiden – eVejledning ? Her kan du tale med en person, der har stor erfaring og viden på området – og som er vant til at tale med unge, der er i tvivl om, hvad de skal.

Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til os på BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det. Jeg sender en masse varme tanker din vej og håber du får talt med din skole og læge, så I kan finde en løsning der virker for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat