Kære pige på 12 år
Jeg forstår virkelig godt, at du kan blive stresset over matematikken og lektierne. Det er der mange børn, der bliver – for de vil så gerne gøre det godt. Men når opgaverne er svære – så bliver man urolig. Og føler, at man ikke kan følge med.
Det lyder som om, din far hjælper dig. Alligevel mærker du, at matematikken er svær.
Vi er ikke alle sammen gode til matematik. Og har man først fået uro over noget – så kan uroen i sig selv gøre, at man har svært ved at lære tingene. Kan du følge mig? Man giver lidt op på forhånd.
Men der er rigtig meget hjælp at hente på de fleste skoler. Og nogle børn behøver bare lidt ekstra hjælp i en periode for så at kunne følge med.
Mon ikke du og din far skulle snakke med din lærer om, hvordan du har det matematikken? Og fortælle din lærer, at du føler, du ikke kan følge med.
Så kan det være, at din lærer kan tilbyde dig ekstra hjælp. Eller at I aftaler, at du i en periode ikke laver så mange lektier.
Du kan også snakke med din far om lektiehjælp. Der er nogle gange nogle ældre elever fra fx gymnasiet, der gerne vil have et fritidsjob, hvor de hjælper yngre elever med lektier.
Jeg tror, at det er vigtigt at være helt ærlig om, at man synes, noget er svært. Alle mennesker har prøvet, at noget er svært. Det er ikke rart. Men hvis vi tør stå ved, at noget er svært – så får vi også ofte bedre hjælp.
Jeg ved godt, at det kan kræve mod at sige højt, at man ikke kan følge med. Men det lyder som om, du allerede har talt med din far om det. Og nu har du også fortalt det til BørneTelefonen. Du har altså styrken til at bede om hjælp.
Jeg håber derfor, at du vil bruge den styrke til at bede om mere hjælp. Så du kan få det bedre med matematikken.
Mange tanker og kærlig hilsen til dig fra
BørneTelefonen
