Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårlig til matematik

Kære BørneTelefonen jeg er en pige på 12 år og jeg er mega dårlig til matematik min far prøver og lære mig det meste men jeg bliver så stresset fordi jeg får så mange andre ting for

når jeg sidder på mit værelse sidder jeg alene og kigger på matematikfessor men jeg forstår det stadig ikke jeg prøver og prøver men jeg kan slet ikke følge med i klassen

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg forstår virkelig godt, at du kan blive stresset over matematikken og lektierne. Det er der mange børn, der bliver – for de vil så gerne gøre det godt. Men når opgaverne er svære – så bliver man urolig. Og føler, at man ikke kan følge med.

Det lyder som om, din far hjælper dig. Alligevel mærker du, at matematikken er svær.

Vi er ikke alle sammen gode til matematik. Og har man først fået uro over noget – så kan uroen i sig selv gøre, at man har svært ved at lære tingene. Kan du følge mig? Man giver lidt op på forhånd.

Men der er rigtig meget hjælp at hente på de fleste skoler. Og nogle børn behøver bare lidt ekstra hjælp i en periode for så at kunne følge med.

Mon ikke du og din far skulle snakke med din lærer om, hvordan du har det matematikken? Og fortælle din lærer, at du føler, du ikke kan følge med.

Så kan det være, at din lærer kan tilbyde dig ekstra hjælp. Eller at I aftaler, at du i en periode ikke laver så mange lektier.

Du kan også snakke med din far om lektiehjælp. Der er nogle gange nogle ældre elever fra fx gymnasiet, der gerne vil have et fritidsjob, hvor de hjælper yngre elever med lektier.

Jeg tror, at det er vigtigt at være helt ærlig om, at man synes, noget er svært. Alle mennesker har prøvet, at noget er svært. Det er ikke rart. Men hvis vi tør stå ved, at noget er svært – så får vi også ofte bedre hjælp.

Jeg ved godt, at det kan kræve mod at sige højt, at man ikke kan følge med. Men det lyder som om, du allerede har talt med din far om det. Og nu har du også fortalt det til BørneTelefonen. Du har altså styrken til at bede om hjælp.

Jeg håber derfor, at du vil bruge den styrke til at bede om mere hjælp. Så du kan få det bedre med matematikken.

Mange tanker og kærlig hilsen til dig fra

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat