Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skilsmisse

Hej Børnetelefonen
jeg er et skilsmisse barn med min lillesøster vi bor mest ved vores far og vi er kun vær anden weekend ved vores mor og vi savner hende vær dag. Og vi vil så gerne på 7 dage ved vores far og 7 dage ved vores mor. Vi kan ikke engang sige farvel til vores mor og så er vi næsten ved at græde:-( så ville høre om i kunne hjælpe os??

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 12 år.

Mange tak for dit brev du har sendt til BørneBrevkassen. Jeg kan godt forstå, du savner din mor, og jeg kan læse, det er svært for dig, at dine forældre er skilt. Ofte er det sådan at skilsmissebørn savner den forældre de ikke er hos, og jeg kan godt høre det kan være svært at være væk fra din mor i 12 dage af gangen.

Nu ved jeg jo ikke, om dine forældre er gode til at snakke sammen efter deres skilsmisse eller om de tit bliver uenige? Hvis de som regel snakker godt sammen, kunne det så være en mulighed for dig, at du får talt med begge dine forældre om, hvordan du har det? Så I måske sammen kan finde en bedre løsning end den, der er lige nu? Kunne det være en mulighed? 

Eller kunne du måske snakke med den ene af dem? Jeg ved, mange børn har svært ved at tale med den forældre, de gerne vil bo mindre hos om de her ting. Det kan fx. være fordi de er bange for, om den forældre så bliver sur eller ked af det. Måske har du det også sådan i forhold til din far? Så kan det nogle gange være en god ide at gå til ens bedsteforældre, hvis man har en fornemmelse af, at de gerne vil hjælpe en. Sommetider er de rigtig gode til at få forældre til at forstå...
 
Jeg kan ikke vide, hvordan din situation er, men i tilfælde af du ikke kan tale med dine forældre, vil jeg gerne fortælle dig, at fra man er 10 år, har man noget der hedder initiativret.

Det betyder, at du kan bede statsforvaltningen indkalde dine forældre til et møde, hvor de skal høre på, hvad du godt kan tænke dig. Det betyder ikke, du får lov til at bestemme, for det er stadig de voksnes ansvar. Men det betyder, at dine behov og ønsker bliver hørt, og at de voksne skal tage dine øsnker med ind i deres overvejelser..

Ved at klikke på dette link >> kan du se en blanket, du kan bruge, hvis du vil skrive til statsforvaltningen og du kan også finde ud af hvilken statsforvaltning, du skal sende den til... 
 
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111, der er søde voksne, der gerne vil tale med dig og hjælpe dig med at få ideer til, hvordan du kan få de voksne til at lytte til dine ønsker.
 
Venlig hilsen  
BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat