Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

sex

Hej. 
Hvornår er det normalt at have sex.???? Og hvornår er det egentlig lovligt at have sex??

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev.

Det er individuelt for person til person ift. hvornår det er "normalt" at have sex. Jeg ved, at en del unge foretrækker at dyrke sex med en partner, de holder af og føler sig trygge ved. Gennemsnitsalderen i Danmark er pt. ca. 16 år, men nogle er langt ældre, og nogle er yngre. Så det er nok et spørgsmål om, hvornår man føler sig klar...

Du spørger, hvornår det er lovligt. Den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder, at det er forbudt at have sex med én, der er under 15 år. Dvs. hvis du går i seng med én, der er over 15 år, så har hun eller han, gjort noget ulovligt. 
Loven er lavet for at beskytte børn under 15 år mod at blive seksuelt udnyttet af nogle, der er ældre end dem selv. 

Hvis du stadig har nogle spørgsmål omkring sex - eller noget helt andet på hjerte, så skal du være velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe anonymt og gratis til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat