Brev

Penis – Onani – Drenge – PLEASE SVAR!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng
Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du har spekuleret meget over det. Derfor er det også rigtig godt, at du har valgt at undersøge det nærmere ved at skrive herind. Jeg svarer med samme opstilling som dit brev, altså med tallene 1, 2 og 3.
1) Det er meningen, at du skal kunne trække forhuden helt tilbage. Det skal ikke gøre det mindste ondt, når du forsøger. Hvis det gør ondt, så må du endelig ikke forsøge alligevel. Der er en hel del drenge, der oplever det samme som dig. Det betyder så også, at man ved en helt masse om, hvordan man ret nemt løser det. Men det betyder, at du er nødt til at komme en tur forbi din læge.
Du skal have fortalt dine forældre det. Nu ved jeg ikke, om du synes, at det er mega svært at få fortalt til dine forældre. Men hvis du nu synes det, så kunne du gøre det på denne måde. Sig til din far eller mor, at du har fået at vide, at man skal huske at vaske sig under forhuden. Da du så ville gøre dette, fandt du ud af, at du slet ikke kunne trække forhuden tilbage, og at det gjorde ret ondt, da du prøvede på det.
Nå, bare lige for en sikkerheds skyld, så vil jeg sige, at det ikke er farligt eller unormalt, at forhuden ikke kan trækkes tilbage. Men det er vigtigt, at det bliver ordnet!
2) Sex og orgasmer er så forskellige. Men ud fra din beskrivelse, så vil jeg bestemt mene, at det er en orgasme.
3) Af en eller anden mærkelig grund, så har rigtig mange drenge, den ide, at sæd skal sprøjte ud i vildskab. Det er forskelligt fra dreng til dreng, hvordan sæden kommer ud, hvor meget der kommer og hvordan det føles. Jeg vil selvfølgelig ikke kunne udelukke, at det vil blive anderledes for dig, når du kommer til at kunne trække forhuden tilbage. (Men den kraftige sprøjten man fx ser i pornofilm, er ikke så almindelig, som mange tror. - De bruger nemlig filmtricks...)

Du er altså helt normal :-) Men du har nok et mindre problem med snæver forhud, som din læge har set masser af gange før, og som er ret let at løse.
Kærlig Hilsen BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat