Kære dreng på 12 år, tak for dit brev, som du har kaldt "onani".
Du skriver, at du ikke kan lide at have hemmeligheder for dine forældre og heller ikke tør fortælle dem, at du har prøvet at onanere.
Du skal først og fremmest vide, at alle har prøvet at onanere, og at de fleste fortsætter med det med større eller mindre mellemrum. Så det er altså helt almindeligt, og ikke noget, man behøver at være flov over. Men det har I måske allerede snakket om i skolen i forbindelse med seksualundervisningen?
Så det er ikke noget, du skal være flov over, hvis du skulle få lyst til at fortælle dine forældre det. Men måske er det sådan hos jer, at I ikke taler så meget om seksualitet? Hvis det er sådan, så er der ikke noget galt i det. For de fleste er onani en privat sag, og det behøver man altså ikke kunne tale med sine forældre om...
Iøvrigt har de fleste det sådan, at det ikke er alt, man fortæller til andre. Noget holder man for sig selv, andet taler man med sine venner om, og andet igen fortæller man sine forældre. Så det er helt almindeligt, at man har nogle hemmeligheder, som man holder for sig selv.
(Noget andet er, hvis du har spekuleret over noget eller gjort noget, som du synes dine forældre skal vide - og som du måske gerne vil høre deres mening om - så vil det være godt, hvis du snakkede med dem om det. Det letter næsten altid at få snakket med nogle, man har tillid til om tanker eller følelser, man har spekuleret over.)
Mange hilsner BørneBrevkassen
