Brev

Min far har fået ny kæreste

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 12 år

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os, når du har brug for hjælp til at løse et problem.

Du skriver, at din far lige har fået en ny kæreste og at dit problem er, at de tit har sex, når du er sammen med dem. Og derfor er de altid inde i soveværelset og ikke sammen med dig. Og det synes du er trist. Og det kan du tro, jeg godt forstår. Og jeg kan også godt forstå, at du prøver at få deres opmærksomhed ved fx at bede om hjælp til et plaster, selvom du faktisk selv kan klare det.

Og fordi du savner jeres fællesskab, beder du om hjælp til at få sagt til din far og hans kæreste, at de skal holde op med at have sex, når I tre er sammen. Det håber jeg, at jeg kan hjælpe dig på vej med.

Når man er nyforelsket og lige er blevet kærester har mange voksne rigtig meget lyst til at have sex. Og det er helt naturligt. Så jeg tror desværre ikke, at du kan få din nyforelskede far og hans kæreste til helt at holde op med at have sex, når du er sammen med dem. Men jeg tror, at I kan få lavet nogle gode aftaler, hvor I kan være mere sammen og hvor du ikke skal høre på, at de har sex.

Jeg vil foreslå, at du kunne tale med din far om, hvordan du har det med det. Har du fx fortalt din far, at du faktisk savner ham og hans kæreste, selvom I er sammen. Fordi du synes, at de hele tiden er inde  i soveværelset for at  hygge sig? Og har du fortalt ham, at du kan høre, når de har sex og derfor ikke kan sove?

Jeg ved godt, at det kan være svært at komme i gang med sådan en samtale. Og for nogle kan det være nemmere at skrive sig i gang. Så du kunne eventuelt vise mit svar til din far først. Det kunne være en måde at begynde samtalen på.

Det kunne også være, at du taler godt eller bedre med din farmor eller en anden voksen i familien. Så kan hun måske give dig en god måde at få gang i samtalen med din far på.

Du kunne måske også se denne video og få nogle ideer til, hvordan du kan starte en svær samtale:https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at få løst dit problem. Og husk, at du altid er velkommen til at skrive til os igen på BørneTelefonen eller ringe på tlf. 116 111, hvor der altid sidder en voksen parat til at tale med dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat