Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min veninde overskrider mine grænser

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige pige.

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det er en frustrerende situation du er i. Du har brug for, at sætte grænser overfor din veninde, men uden at såre hende.

Det er rigtig flot af dig, at du allerede har forsøgt at sige fra, når det er blevet for meget. At hun så tror, at det har været en joke hver gang, er jo rigtig ærgerligt.

Når hun ikke har taget det seriøst indtil nu, så tænker jeg, at du er nødt til at gøre samtalen mere alvorlig og fortælle hende, at der er noget I er nødt til at tale om. Sig det til hende en dag efter skole, hvor I er sammen og måske ikke i forbindelse med, at hun egentlig gør noget du syntes er grænseoverskridende. På den måde, burde hun ikke kunne misforstå det.

Jeg syntes, at du skal fortælle hende det som du også har skrevet så flot til mig. Netop at du syntes, at det er sejt at hun er sprunget ud som bisexuel og at hun står ved hvem hun er. At du holder meget af hende som veninde, og støtter hende i hendes valg. Så kan du fortælle hende, at du har ment det når du har sagt, at hun har overtrådt dine grænser og at du ikke kan være så tæt med hende fysisk.

På samme måde som du respekterer hende som hun er, bør hun også respekterer dig som du er - også selvom det måske vil såre hende.

Det kan nogle gange være svært at sige fra overfor ens venner. Men det er stærkt at stå ved sin egen mening. Og det er super vigtigt, at du ved, at det er DIG, der bestemmer over din krop. Du har altid lov til at sige nej, hvis du ikke vil have at nogen rører ved dig. 

Hvis dit nej ikke bliver respekteret, så må du jo overveje om venskabet kan fortsætte. Det er lidt hårdt det ved jeg godt, men du skal ikke udsættes for noget, der overskrider dine grænser. 

Jeg håber, at kan bruge mit svar og ellers er du velkommen til at ringe til eller skrive BørneTelefonen på 116 111 og få en snak med en rådgiver.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat