Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skal jeg sige det til min mor?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år.

Tak for dit ærlige brev. Jeg vil gøre mit bedste for at råde dig.

I dit brev beskriver du rigtig flot, at du egentlig gerne vil snakke med din mor om at du har sex med din kæreste, men er bange for, at hun bliver vred, fordi hun har sat ét krav, og det var, at I ikke havde sex

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er et rigtig svært dilemma at stå med. Jeg føler sådan, at du er rigtig glad for din mor, og derfor synes du, det er svært at skulle fortælle hende det, fordi du er bange for at gøre hende vred og skuffe hende. Har jeg mon forstået det rigtigt? Jeg nævner det, fordi rigtig mange forældre bare vil gøre det bedste for deres barn, og jeg tror, din mor har sat den regel, fordi hun vil passe på dig, og passe på, så du ikke bliver gravid som 14årig.
Den tanke er faktisk rigtig omsorgsfuld fra din mors side. Når jeg fortæller dig dette, så er det fordi, at jeg tænker, det vil være det bedste og rareste for dig at tale med din mor om det. Det er sådan, at det er dine forældres ansvar, at du har det godt og bliver passet på, og derfor synes jeg også, det er rigtig vigtigt, at din mor ved, hvordan du går og har det, og det kan være en god idé at fortælle om dine følelser i forhold til, at du ikke vil gøre hende sur eller ked af det.

Du kan fx sige: ….”Mor, jeg har sådan brug for at fortælle dig noget som jeg tænker meget på. Jeg vil gerne have, du lytter på mig uden at blive vred eller ked af det, fordi jeg vil rigtig gerne finde en god løsning sammen med dig”….

Jeg tror, det vil være rigtig rart for dig at få fortalt din mor det, så du ikke går og spekulerer over det, for det er da ikke en rar følelse at gå med, er det vel? Nogle gange, når man får sagt nogle ting, der trykker en, kan det føles som en hel lettelse og ofte giver det en god fornemmelse i maven, at man er fuldstændig ærlig. Kan du følge mig i det?

Du kan også vise din mor vores brev her, og evt finde nogle gode råd i vores guide som du kan bruge, hvis du synes det er svært at sige højt. Den finder du her.

Du skriver, at du har en kæreste og I har sex, både med og uden beskyttelse. Du skriver, at han trækker sig uden inden han kommer. Når jeg læser det får jeg sådan lyst til at fortælle dig, at man faktisk godt kan blive gravid, selvom din kæreste trækker sig ud inden, så derfor er det meget vigtigt, at I beskytter jer. For selvom hverken du eller han ikke kan mærke det, kan der godt komme lidt sæd ud, og det kan faktisk være nok til at blive gravid.

Derfor vil jeg anbefale jer at I fortsat bruger kondom hver gang eller du snakker med din læge og din mor, som jeg rådede dig til før. Måske kan du få p-piller eller anbefalet en anden form for beskyttelse.

Du har også den mulighed at gå alene til lægen og få en samtale om prævention. Du har faktisk ret til en samtale hos din læge om den præventionsform, der passer til dig/jer. Du kan vælge at tage din kæreste eller en ven med til samtalen i stedet for din mor. Du kan også tage alene til lægen – hvis det passer dig bedst.

Du finder lægens nummer på dit sundhedskort. Når du bestiller tid, kan du sige, at du har brug for en samtale om prævention, der passer til dig.

Måske tænker du, at det føles akavet at tale med lægen. Så kan du bruge skolens sundhedsplejerske – for denne person har også stor viden om prævention og de muligheder, der kunne passe til netop dig og din kæreste.

Jeg håber, du føler, at jeg har hjulpet dig, ellers må du altid skrive eller ringe til os på 116 111. Du må også gerne ringe, hvis du lige vil have de sidste råd inden du beslutter dig endeligt.

Kram Fra

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat