Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Onani

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år.

Jeg synes det er en rigtig god ide du har fået. At skrive og fortælle om din rejse ud i at finde ud af hvad der føles godt for dig når du onanerer. Jeg vil forsøge at give dig lidt at gå videre med.

Når man er 14 år mærker man ofte sin sexualitet rigtig meget. Samtidig kender man ikke sin egen krop så godt endnu. Man kan blive helt forvirret over hvad ens krop er for en størrelse! Hvorfor er noget dejligt ? En anden dag prøver man noget nyt og kan slet ikke mærke det! Men bare rolig. Det er alt sammen helt normalt.

Du fortæller i dit brev  at du i flere år har onaneret ved at presse hånden mod venusbjerget. Jeg forstår det på den måde at det har været dejlig for dig at gøre det? Du har gjort det længe på den måde, så der må være noget der er godt ved det… Hvad er mon det?  Det der føles godt kan måske bruges samtidig med du prøver nye ting af?

Jeg forstår dig sådan at du er lidt bekymret over at du ikke mærkede så meget i skeden første gang du prøvede? Det er faktisk rigtig ofte sådan at man ikke mærker noget særligt første gang man prøver et eller andet. Kroppen skal ligesom vækkes sådan lidt hen ad vejen. Når du får lyst til at prøve det igen så giv dig god tid og prøv dig langsomt og forsigtigt frem. Så vil du finde af mere. Det kommer stille og roligt.

Klitoris er et meget følsomt organ. Måske du kunne prøve at være virkelig forsigtig? Nogle tænker, at det er rart at bruge noget creme – man kan købe creme på Apoteket, og måske få lidt vejledning i produkterne. Det gør det hele lidt mere blidt og så tror jeg ikke det vil gøre ondt. Så også her er det godt at prøve sig frem stille og roligt. Det tager tid at finde ud af hvordan kroppen vil have det.

Det er en spændende rejse at lære sin krop at kende!  Du er rigtig godt på vej synes jeg. At onanere er bare en god måde at lære sig selv at kende. Så fordyb dig endelig i dig selv når du har lyst og fred til det. Det er rigtig godt det du er i gang med synes jeg.

Jo bedre du lærer din egen krop at kende vil du kunne glæde dig selv! En dag får måske også lyst til at være sammen med en. Når du får det sådan vil det også være rigtig godt for oplevelsen at du har udforsket dig selv. Jeg ønsker dig en god og givende opdagelsesrejse ind i dig selv.

Måske kan du også læse mere her: https://www.sexlinien.dk/emneside-piger-kvinders-kroppe/pigers-kvinders-onani

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat