Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det uloveligt

Er det uloveligt at se porno på XXX.com??

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 12 år. 

Det er ikke ulovligt, at se porno på nettet. Med mindre det er børneporno. Børneporno er ulovligt, og hvis man støder på det, skal man melde det til politiet. (Det kan man fx gøre på Red Barnets hjemmeside – se mere her: http://stopdigitaleovergreb.nu/redbarnet/fakta/digitale-overgreb/

Du skal dog være forberedt på, at der er rigtig meget porno, der er voldsomt at se på. Og at man derfor kan få nogle ubehagelige oplevelser, når man surfer porno på nettet. 

Jeg synes fx, at der er nogle ret voldsomme film på XXX. Film jeg tænker, at man kan blive forskrækket over at se. Mon du også har oplevet det?

Mange unge ser porno. Og det er helt ok, at man synes, det er spændende. Det er dog vigtigt, at man lukker siden ned, hvis man bliver forskrækket over, det man ser. Og så er det vigtigt, at man har nogle voksne, man kan tale med. 

Det er ikke altid, at de voksne er så gode til at starte snakken om porno. Men de fleste voksne ved godt, at mange børn og unge ser det. Mon I har talt om porno i klassen? Ellers kunne du måske foreslå din lærer, at I tager det op som tema. Det kan også være, at du har mod på at tale med dine forældre, hvis du ser noget, du synes, er for meget?

Her på BørneTelefonen taler vi med børn, der føler sig tvunget til at se porno. Det kan fx være klassekammerater eller andre venner, der tvinger dem til at se det. Men det er super forkert. Ikke alle unge kan lide at se porno. Og børn skal faktisk ikke se det. Porno er nemlig mest voksnes fantasi. Derfor minder det sjældent om, hvordan sex er i virkeligheden, men er meget voldsommere. Og det er ikke altid rart at se på. Derfor har man altid lov til at sige fra, hvis man ikke vil se det. 

Der kan også være rigtig meget spam på mange pornohjemmesider. Man skal derfor være opmærksom på ikke at få en masse virus på sin computer. 

Hvis du vil vide mere om porno, så kan du læse mere på Sexliniens hjemmeside http://www.sexlinien.dk/emneside-porno/porno.aspx. 

De bedste hilsner fra

BørneTelefonen. 

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat