Brev

Blodtagning herpes

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ung på 18 år

Det er bestemt ikke rart at gå og være bekymret for, om man har pådraget sig en sygdom. Måske har du læst om herpes virus ? ellers kan du gå ind på Sundhed.dk og læse mere om sygdommen. Du kan også få virkeligt god information om herpes her:https://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/herpes

Ud fra dit brev, er det dog mit indtryk, at du allerede ved meget om sygdommen. Så ved du sikkert også, at det er en meget almindelig sygdom, som af og til kan bryde ud, men som det meste af tiden ikke giver symptomer.

Du fortæller, at du er meget bekymret, og gerne vil undersøges, så du ved, om du har fået sygdommen. Måske kan du få noget ud af  at kontakte stedet her, for de tester også for kønssygdomme:https://bornetelefonen.dk/henvisninger/sex-og-samfunds-anonyme-klinik/

En anden mulighed er, at du bestiller en tid hos din læge, og får en grundig snak om, hvad det er for en sygdom, som du evt. har pådraget dig. Sådan en samtale vil formentlig kunne berolige dig. Måske er du også bekymret for, hvad sygdommen kan føre med sig og hvilke forholdsregler du skal tage for ikke at smitte andre. Hvis du har sådanne spørgsmål, kunne de måske o, for gså besvares i samtalen.

Din læge vil være den bedste til at give dig en grundig information, så du forhåbentlig kan blive beroliget.

Med hensyn til om det kan være en ide at skifte læge, vil jeg tro, at anden læge vil komme til samme konklusion som din nuværende læge. Hvis du alligevel skulle overveje at skifte læge, kunne det være fordi, du måske ikke har en helt god kontakt med din nuværende læge. Det ved jeg ikke, men sådan kan det godt være.

Læger kan også have forskellige måder at forklare tingene på, så hvis du føler, at kontakten med din læge er skæv, så syntes jeg, at du skal overveje at skifte. Men med hensyn til prøven, vil jeg dog tro, at resultatet er det samme.

Jeg håber, at du snarest kommer videre med at få afklaret situationen nærmere, så du kan få ro på igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Sex og seksualitet

Når man er ung, kan man have mange tanker og spørgsmål om sex og seksualitet. Måske du ikke har haft sex, men er nysgerrig på, hvad det er og tænker måske: Hvordan er den første gang? Hvordan har man et samleje? Hvordan onanerer man? Hvad er orgasme?

Det kan også være, du slet ikke er klar til at have sex eller tænker over, hvordan man egentlig ved, om man er klar til det…

Hvis du har haft sex, kan du være, du har spørgsmål som: Hvordan taler man om sex med sin kæreste? Hvilken prævention skal jeg bruge? Hvordan ved jeg, om jeg har fået en sexsygdom? Hvorfor er jeg øm efter sex?

Det kan også være, du oplever at have tanker og oplevelser omkring din seksualitet. Er jeg til piger eller drenge? Eller er jeg måske biseksuel – og til begge køn?

Her kan du se forskellige film om sex, seksualitet og krop – blandt andet en film om hvordan man fortæller andre om sin seksualitet. Du kan også prøve en quiz om sex og seksualitet eller læse andre børns breve med svar fra andre børn og fra BørneTelefonen.

Chat
Chat