Kære Pige 13 år
Jeg kan forstå, at du oplever dig selv som tyk. Men, du er også er klar over, at du i virkeligheden er undervægtig. Det lyder til, at du godt ved det, men når du kigger i spejlet ser du et andet billede af dig selv. – Det tyder på, at det kan være noget med dine tanker, opfattelsen og vurderingen af dig selv – set udefra.
Dem du har talt med, de ser dig også udefra og de er enige med dig i, du ikke er tyk, men trænger til at veje lidt mere. At veje mere betyder ikke, at man bliver tyk! Det betyder også, at man kan træne og få stærkere muskler og former, og det er det kroppen er i gang med at udvikle i puberteten.
Du er på vej fra barn til ung, og her udvikler du dig både i de måder du tænker og den måde kroppen ser ud. Sommetider tager det lidt længere tid for hjernen at forstå, og derfor er der også rigtig mange, der bruger meget tid foran spejlet til at se sig selv og forstå, hvad det er der er i gang. Måske er det også sådan du oplever det?
Jeg forestiller mig, at du er en ung smuk og super dejlig pige, som er i tvivl om det hun ser og det hun god ved. Derfor, synes jeg, at kunne være godt at tale med en voksen om det. Det kan være dine forældre eller andre du har mod på at snakke med. Det kan også være sundhedsplejersken, som kommer på din skole. Sundhedsplejersker ved en masse om højde, vægt, pubertet, kost, motion og sunde vaner. Måske vil du selv tale med hende, måske vil du tale med hende sammen med din mor?
Hvis du ikke ved, hvordan du får fat i sundhedsplejersken, kan du spørge en af dine lærere om, hvornår hun er på din skole.
Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt hjælp.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen.