Hjælp. Jeg er jaloux på min bedste veninde
Hejsa. Det her er noget jeg egentlig ikke vil indrømme, fordi jeg synes det er pinligt og skamfuldt.
Min bedste veninde er absolut et af de smukkeste væsener – både indeni og udenpå. Hun er udadvendt og bare smilende og skøn, mens jeg er den generte der kan virke lidt uimødekommende ubevidst. Jeg elsker hende overalt på jorden – vi er som yin og yan.
Men… når vi er i byen sammen, så synes jeg det er rigtig hårdt at se hvor mange der konstant lægger an på hende og søger hende. Og det er primært fordi det er irriterende at vi ikke bare kan få lov at have det sjovt, fordi mange drenge/mænd altid går ind og fjerner os fra hinanden, og så står jeg som et akavet vedhæng. Men derudover, så er det også fordi jeg har en virkelig dårlig selvsikkerhed….
Jeg føler aldrig jeg er god nok, smuk nok og sjov nok. Jeg vil så gerne være udadvendt og imødekommende, men jeg er mega genert og føler mig ofte ikke særligt velkommen hvis jeg ikke mærker en interesse:/ men det er udseendet der slår hårdest. Jeg har det bare så mega svært med hvordan jeg ser ud – på ALLE måder. Lige fra at føle at jeg er for tyk og har håndtag i siden – til at jeg synes min røv ser firkantet ud, mine bryster er komplet forskellige størrelser og jeg har selvfølgelig også pepperoni nipples. Min hårlinje er høj og skæv, mine øjenbryn er lyse og få. Jeg føler mig som et kæmpe klamt dyr. Jeg føler mig så mega ulækker. Jeg fylder 19 til sommer og jeg føler mig stadig så pisse uperfekt hele tiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Ved mig selv. Jeg prøver alt føler jeg, men jeg står bare og stirrer i spejlet og ønsker at alt så anderledes ud.
Og når jeg så er i byen med hende, så gør det mig så jaloux at alle bare lægger an på hende konstant. Tager de mindste chancer for at snakke med hende og flirte, fordi det gør ingen ved mig. Jeg føler mig bare så… grim..
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.