Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårligt selvværd

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Tusind tak, fordi du deler din historie med brevkassen. Det må have krævet mod at skrive herind. Godt gået!

Det kan være rigtig hårdt at opleve mobning, og det er bare så godt at høre, at du føler dig rigtig godt tilpas i din nye klasse! Når man har oplevet mobning, kan man godt være bange for, at andre folk skal tænke eller sige noget ”grimt” eller dårligt om en. Der kan være mange tanker og følelser, der har sat sig lidt fast, og derfor kan man godt have brug for at snakke med nogen, selvom det er længe siden, man blev mobbet.

Har du mon snakket med nogen om de tanker, du har, omkring den måde, du ser ud på? Nogle gange ser vi nemlig os selv på en lidt anden måde end andre. Vi kan godt komme til at være lidt hårde ved os selv.

Hvem talte du mon med, da du oplevede mobning på den gamle skole? Var det dine forældre? Måske har du mod på at snakke med dem igen? Hvis du er bange for, at de ikke vil forstå dig, kan du måske vise dem det brev, du har skrevet her sammen med mit svar? Det kan også være, du har lyst til at skrive et nyt brev til dine forældre? Nogle gange kan det være lidt lettere at sige noget på den måde.

Det er vigtigt, at du får fortalt en voksen, at du ikke længere føler, du kan styre dit vægttab. Det er så stærkt af dig, at du kan mærke, at du ikke kan styre det mere – og at du har brug for hjælp. Det kræver altså styrke! Måske kan du bruge noget af den styrke til at få snakket med en voksen? Det kan også være en lærer på din skole?

Ellers har du måske mere lyst til at starte med at ringe herind til BørneTelefonen og sige det hele højt, før du snakker med en voksen tæt på dig. Det kan måske også gøre samtalen lidt lettere.

Det er i hvert fald vigtigt, du får talt med en voksen, for din krop har brug for en masse næring og vitaminer, så den kan udvikle sig og vokse. Du fortjener også at have det godt – og ikke at skulle tænke på dit udseende og mad. Og det kan du få hjælp til. Du skal ”bare” have sagt det højt!

Mange gange held og lykke med det – du kan godt!

De bedste hilsner
BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat