Brev

jeg er begyndt at selv skade og jeg ved ikke om jeg vil stoppe igen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14.

Mange tak, fordi du skriver herind. Jeg har læst dit brev flere gange og vil gerne forsøge at give dig mine tanker og måske også nogle brugbare svar.

Jeg håber, du vil læse mit svar med åbent hjerte og huske på, at alt hvad jeg skriver, skriver jeg med et stærkt ønske om, at du kommer igennem det, du kæmper med – ikke udenom det – men igennem det.

Først og fremmest skal du vide, at du ikke er alene om at have det, som du har det

Vi får virkelig mange breve fra unge, som føler at de hver dag bærer en maske af glæde, men under masken kæmper de med alle de udfordringer, et ungdomsliv indebærer.

Måske kan du nogle gange føle, at du er den eneste i din klasse, der har det sådan?

For alle de andre ser jo glade og tilfredse ud? Mon de ikke også ind imellem dækker over deres bekymringer med den glade og ubekymrede maske?

Du spørger, hvorfor du føler det rensende at tænke på din egen død

Selvskade bruges oftest af personer, som kæmper med svære tanker og udfordringer. Det er ikke altid noget, de præcist ved, hvad er. Det kan være summen af rigtig mange forskellige ting.

Når man selvskader, påfører man sig selv en smerte, man kan kontrollere. De svære tanker og følelser kan føles helt umulige at gøre noget ved – helt umulige at tage kontrol over. Derfor kan selvskade føles som en lettelse.

Desværre hjælper det sjældent. Det dækker ofte over et problem, som vokser og vokser.

Lad mig give dig et eksempel:

Forestil dig at alle negative tanker, alle bekymringer i dit liv er små sten på størrelse med grus. Hver gang du møder en bekymring, samler du den op og lægger den i en rygsæk. I begyndelsen er det OK at bære, men efterhånden bliver rygsækken tungere.

Måske ved du godt, at du burde gøre noget ved alle stenene i rygsækken – burde tale med nogen eller finde nogen, som kunne hjælpe dig med at fjerne nogle af stenene, men i stedet for tager du en pille, som for en kort stund fjerner smerten. Den gør ikke noget lettere på den lange bane, men lige nu og her giver den ro i dine tanker.

Til sidst bliver rygsækken så fyldt, at du er næsten ikke kan bære den mere. Og her kan man måske begynde at få tanker om, at det da også var lettere, hvis man ikke var her mere.

Du slutter dit brev af med at fortælle om selvmordstankerne, som føles rene

Heldigvis skriver du, at du ikke kommer til at gøre det, og det er jeg virkelig glad for. Men tankerne kan sagtens dukke op, for ligesom selvskaden er det en måde at komme udenom alt det svære på.

Og her kommer så et meget stærkt ønske og råd til dig:

Du skal ikke stå alene med alt det, som er svært i dit liv

Det er ikke meningen, at vi mennesker skal klare alt det svære selv. Du skal finde nogen, som kan hjælpe og støtte dig, imens du kigger på de ting, der ligger i rygsækken.

For det er heller ikke meningen, at vi skal undgå alt det som er svært i livet. Hver gang vi undgår, lægger vi flere sten i rygsækken.

I stedet er det en god idé at øve sig på at komme igennem alt det svære

For dig kunne det være at bede nogen om at hjælpe dig. Det kan føles virkelig svært, men det kan gøre en kæmpe forskel. Og mit bedste råd til dig vil være at fortælle alt. Vær ærlig! Saml alt dit mod, for ærlighed kræver mod.

Er der nogen, der ved hvordan du har det lige nu?

Nu kender jeg jo ikke dine forældre. Men jeg forestiller mig, at dine forældre vil blive bekymrede, men også stolte af at du beder dem hjælpe.

Og det kræver en voksen at finde den hjælp, du har brug for. Hvis du synes, det er umuligt at tale om, kan du måske prøve at skrive det til dem. Vi har en guide til, når man skal fortælle noget svært. Måske den kan være en hjælp for dig. Den finder du lige: her

Du kan jo overveje at vise dine forældre dét brev, du har skrevet herind. Og du kan også vise dem mit svar. For nogle børn og unge er det nemmere at starte en snak på den måde, for så er meget af det svære ligesom “sagt”, hvis det giver mening?

Hvis du ikke synes at det er en god idé at tale med dine forældre, kan det også være, du kender andre voksne. Måske du har en onkel, en mormor, en kusine du er tryg ved? Det kan også være at der en lærer i skolen eller en kammerats forældre?

Du har ret til at få hjælp

Når man har det så skidt, som du beskriver i dit brev, så har du ret til at få hjælp. Det er ikke meningen at et ungdomsliv skal være så hårdt.

Din kommune er dem, som skal hjælpe dig. Der er forskellige veje til at få hjælp fra dem. Én vej kan fx være at tale med sundhedsplejersken på din skole. En sundhedsplejerske har mange redskaber og kontakter og har derfor god mulighed for at hjælpe dig.

En anden vej, kan også være: Min Side

Her finder du både viden om hvordan du kontakter din kommune og viden om hvad du kan forvente.

Du kan få en bisidder fra BørneTelefonen

Hvis det er for overvældende at finde rundt i selv eller du er spændt på hvad, der vil ske, hvis du kontakter kommunen, så kan vi hjælpe dig.

Du kan få en bisidder fra BørneTelefonen.

Du kan læse mere om hvad en bisidder kan hjælpe dig med: her

Det er en voksen, som gratis kommer ud og er ved dine side. Bisidderen kan deltage i møder med kommunen sammen med dig. Bisidderen kan også hjælpe dig med at få kontakt til kommunen.

I dit brev skriver du mest om din mor og nævner ikke flere forældre. Hvis det er udtryk for at dine forældre er skilt, så kan en bisidder også hjælpe dig med at kontakte Familieretshuset, hvis du ikke har det godt med den aftale, der er om hvor, du bor og hvor ofte du ser den anden forælder – hvis der er en anden forælder. Det ved jeg jo ikke, så jeg håber at det ok for dig at jeg skriver om det.

Måske du ikke er klar til at sige alt det her højt til nogen, du kender?

Så kan du starte med at læse lidt om selvskade og selvmordstanker på vores hjemmeside. Her kan du lære mere om hvad, det er for noget, og hvad du mon kan gøre.

Siden om selvskade finder du: her

Og siden om selvmordstanker finder du: her

Hvis du nogensinde bliver overvældet af tanker om selvmord

Så ring 112 eller ring eller skriv til os på BørneTelefonen.

Det kan også være at du finder modet til at række ud til de voksne omkring dig; en lærer, en forælder, sundhedsplejersken, din venindes mor. For du er betydningsfuld her i verden.

Og husk, at du altid må ringe på 116111 eller skrive her til BørneTelefonen.

Kære pige på 14.

Jeg tror på, at du kan finde modet til at gøre noget – at finde nogen, som kan hjælpe dig igennem alt det svære, så du ikke skal bære det alene.

Du får alle mine varmeste tanker med dig på vejen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat