Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mig, Far, Mor, Skole…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Vi vil selvfølgelig prøve at hjælpe dig. Jeg vil først gerne fortælle dig, at det er mega sejt, du har fundet modet til at skrive ind, trods alle de svære ting.

Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn og unge føler sig overset i deres forældres skilsmisse. Jeg kommer til at tænke på, om du altid har haft det med din mor, som du har nu? Der er heldigvis noget du kan gøre, hvis du gerne vil bo hos din far. Du skriver, at du har snakket med din mor, men hun ikke reagerer. Jeg kommer til at tænke på, om du har fortalt din far, at du gerne vil bo hos ham? Når man er fyldt 10 år, har man ret til at fortælle statsforvaltningen, hvor man gerne vil bo. Du kan ringe til det der hedder Børnenes Skilsmissetelefon på 20600550. Her sidder søde børnerådgivere klar til at vejlede dig. Du kan også læse mere omkring det her.

Det lyder rigtig fornuftigt, at du går til psykolog. Det kan for mange være en stor hjælp. For nogen tager det længere tid at åbne op for en psykolog, det er slet ikke unormalt. Jeg tænker, du kan give det en chance mere og se, om det ikke bliver lettere at snakke med hende/ham efter noget tid. Jeg kan godt forstå, du er træt af, at dine klassekammerater gør grin. Du nævner du har fire venner. Er det muligt at tale med en af dem? Du skriver også, at din kæreste hænger på alle piger. Er det noget, du har snakket med ham om? En kæreste skulle jo gerne støtte og gøre en glad.

Til sidst vil jeg spørge om nogen ved, at du skærer i dig selv? Det er rigtig vigtigt at få noget hjælp. Kan du måske snakke med din psykolog, eller din far om at få hjælp? Ellers er der noget der hedder LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Dem kan man tale med anonymt over telefon, chat eller mødes til en personlig samtale. Du kan læse mere om dem her.

Jeg håber, du får snakket med en, der kan hjælpe dig. Du er også altid velkommen til at ringe her ind på 116111.

Mange venlige hilsner BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat