Kæledyr…

Kære dig!

Jeg kan godt læse af dit brev, hvor meget du savner at have et kæledyr, som du kan tage dig af og hygge med.

Alle fra din årgang har kæledyr, så der føler du dig udenfor. Din mors kærestes to små piger og dine egne to småbrødre tæller ikke rigtig som kæledyr, vel? Og når dine veninder har samtaler om deres kæledyr, kan jeg godt forstå, at du synes, det kan være svært at deltage i de samtaler, når du ikke selv har et.

Jeg kan godt forstå, det må være frustrerende, når de voksne i din familie -både dine forældre og dine bedsteforældre – ikke tror på, at du kan tage dig af et kæledyr. Måske føler du ikke, at de lytter til dig.

Jeg vil gerne give dig nogle råd til, hvordan du kan tale med dine forældre om, hvor meget du ønsker et kæledyr.

Du kan fx lave en liste med alle de ting, du ved, man skal være opmærksom på, når man har et kæledyr. På den måde kan du vise dine forældre, at du godt ved, at det kræver noget arbejde at have et kæledyr.

Du kunne finde svar på:

• Hvad spiser den?
• Hvordan passer man den?
• Skal den bo hjemme hos mor eller far – eller skal den følge dig begge steder?
• Hvor mange penge skal man bruge om måneden på mad, legetøj og andet tilbehør?

Hvis du på den måde laver en grundig liste over alle de spørgsmål, du kan komme i tanke om, så kan du præsentere listen for dine forældre. Så kan de se, at du har gjort et godt stykke arbejde for at sætte dig ind i tingene.

Samtidig kunne du jo også fortælle dine forældre, hvad du ville få ud af at have et kæledyr – hvad det ville betyde for dig. Måske er kæledyret oven i købet ikke er større, end at det kan bo i et bur. Det kan være, det er nemmere for dine forældre at forstille sig at have et lille dyr.

I dit brev fortæller du også, at dine forældre er blevet skilt. Du fortæller, at dine forældre ikke taler så godt sammen, og at du faktisk har det virkelig svært ved skilsmissen.

Du fortæller også, at din mor er flyttet sammen med sin kæreste og hans børn. Jeg synes, det lyder som om, at det godt kan være lidt svært for dig nogle gange.

Her på BørneTelefonen hører vi fra rigtig mange børn, der synes, det er svært, når deres forældre bliver skilt. Mange synes især, det er svært, hvis deres forældre får nye kærester – og hvis de flytter sammen.

Når ens forældre flytter sammen med en ny kæreste, kan det føles som om, at man får en ”ny familie”. Pludselig er det nogle andre mennesker, der fylder i hjemmet. Og så kan det være svært at finde sin egen plads.

Måske er det også en af grundene til, at du så gerne vil have et kæledyr. Du tænker måske, at kæledyret kunne blive en hjælp, når det hele bliver svært. For eksempel når du ser, at de små leger og larmer, og du føler dig lidt for stor så har jeg bare lyst til at gå ud og gå med mit kæledyr.

Jeg ved, at mange børn synes, det er rigtig svært at tale med deres forældre om, at skilsmissen er svær. Måske fordi man er bange for at gøre sine forældre kede af det.

Men jeg tror, det kunne være en god ide for dig at få talt med dine forældre om det, du synes, der er svært ved skilsmissen. Du kan for eksempel sige til din mor ”jeg synes, det er svært, når der er andre små børn. Nogle gange føler jeg ikke, at der er plads til mig”.

Hvis man ikke får talt om, der er svært, kan nogle gange komme til at føle sig som en ballon, der er lige ved at sprænge. Når man så får talt om det, føles det tit som om, at der bliver lukket lidt luft ud af ballonen igen. Det kan være rigtig rart.

Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111. Det hjælper for mange.

Jeg håber, du kan bruge mit svar og mine forslag.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen