Brev

Tør jeg tage afsted

Jeg er en pige på 13

Der tvilver på min fremtid…

jeg har hvad en teenager burde have , Sød familie , venner og fritidsaktivitetter…Men jeg har ingen ide hvem jeg er…

Hver dag i skolen har jeg det godt men en af mine bedsteveninder der kun sammen med 3 andre og jeg føler hun bare er skredet og nogen gange er jeg gode venner med hende og andre gange får vi kun øjnkontakt en gang om dagen.. jeg savner nogen..

Jeg savner en jeg er sammen med næsten hver dag efter skole.. Jeg savner hende så meget.. Nogen gange tænker jeg hvorfor jeg stadig trækker vejret…Fordi hvordan kan en usyndlig pige trække vejret?

Hvordan kan man se hende?

er der nogen der ser hende?

er der nogen der kan hører og se mig?..

Hver dag har jeg lyst til at stikke af og starte forfra og gører de ting jeg aldrig får her..

jeg ved ikke om gud er deroppe og ser på os deroppe fra men hvis han er der hvorfor hjælper han mig ikke?..

jeg har brug for nogen der giver tegn på jeg stadig lever fordi jeg er snart ved at give op…men tanken om at forlade min mor som vil føle hun har svigtet mig og min far der aldrig får den pige han havde håbet på at arbejde med i hans firma, og min lillebror som kommer til at savne min sang jeg synger for ham når det blæser udenfor..

men hvis smerten går væk ved at jeg forsvinder, er det alt det værd…

min familie tror de har en glad datter men inde i den datter er der ingen ting..Jeg er tom..tom for ord..tom for glæde..tom for tårer..

Alle skal dø sagde en gammel ven, og nu tror jeg min tid er komet.

Tror bare at det ikke er alle der skal have et langt liv. Jeg vil sådan gerne se min gamle ven… men Han er væk, væk for altid, og han gik sin egen vej. savner ham så meget..

Jeg håber en eller anden ser det her og bare skriver at eller andet tilbage! ;(

giv et bevis på jeg stadig er i live

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13. Hvor er jeg glad for at du skriver ind til brevkassen, for det er tydeligt at mærke, at du føler dig rigtig meget alene, og at det er rigtig svært at være dig. Jeg håber, at mit brev kan være med til at vise dig, at du ikke er usynlig, men at du er en vigtig del af andres liv, og måske du på den måde kan finde mod til at tale med nogen om, hvordan du har det indeni. Jeg tænker nemlig, at det er nogle rigtig svære følelser, du bærer rundt på, og tit så hjælper det, at dele de følelser med et andet menneske, så man ikke er så alene om det hele… Jeg kan se i dit brev, at du føler at en af dine bedste veninder er gået fra dig, og at hun nogle gange ikke ser dig mere. Jeg forstår godt, at du kan være rigtig ked af det over det, og at du savner hende… Hvor er din veninde bare heldig, at du holder så meget af hende… Gad vide hvad hun ville sige, hvis du fortalte hende, at du har det på den måde…? Jeg forestiller mig, at hun slet ikke ved hvor ked af det, det har gjort dig – og at hun måske faktisk ville blive glad for at høre, at du savner hende og at hun betyder meget for dig…? På den måde kunne hun måske også blive mere opmærksom på at huske at passe på dig, når hun var sammen med de andre piger…? Du skriver også til mig om en gammel ven, du har haft, som nu er væk… Jeg har svært ved helt præcist at finde ud af, om han er død eller om han er flyttet eller noget andet, men jeg mærker at du savner ham rigtig meget. Jeg tænker derfor over, om du mon har snakket med nogle andre om, at du har mistet ham, og om at du savner ham så meget? Det er i hvert fald rigtig vigtigt, at du ikke går rundt alene, med al den sorg du har, over at han er væk, men at du taler med et andet menneske om det… Hvis du synes, det er svært at snakke med nogen du kender om ham, så må du meget gerne ringe ind til BørneTelefonen på 116 111. Her kan du tale med en rådgiver anonymt, og måske I sammen kunne tale om, hvor meget du savner din ven, og om alle de gode ting, du har haft og oplevet sammen med ham… Selvom du føler dig usynlig, så mærker jeg alligevel, at du betyder rigtig rigtig meget i din familie. Du skriver hvordan din lillebror ville savne din sang, og at din far ville mangle dig i hans firma, hvis du ikke var der mere. Jeg fornemmer at du har en dejlig varm familie som elsker dig højt, og som vil hjælpe dig og støtte dig i at få det bedre, hvis de bare vidste, hvordan du har det… Jeg tænker også at du selv er en varm og omsorgsfuld pige, som din familie har stor glæde af og kærlighed til. Derfor tænker jeg, at de vil gøre alt i verden, for at hjælpe dig, hvis du fortæller dem, hvor ked af det du er… Ensomhed og følelsen af ikke at vide, hvem man er, er i virkeligheden noget, som mange teenagere bærer rundt på. Tit siger de det ikke til nogen, fordi de føler, at de er de eneste i verden, som har det på den måde. Følelsen af at høre til hos andre mennesker, er super vigtig i alles liv og betyder meget for, om vi har det godt. Det er vigtigt, at man føler, man hører til alle de forskellige steder, hvor man bruger sin tid og sine dage. Det gælder både i skolen, derhjemme og også til fritidsinteresser og andet.  Og hvis man pludseligt oplever, at man ikke passer ind et sted, eller at man bliver forladt af en man holder af, så kan man komme til at føle sig rigtig meget alene, som du gør nu... Derfor er det vigtigt, at man, som du gør når du skriver til Brevkassen, prøver at gøre noget ved det. Når du skriver hertil, så viser det mig, at du selv er klar til at gøre en stor indsats, for at slippe af med ensomheden, og derfor tænker jeg, at du nok skal få det godt igen, men at du har brug for hjælp til det. Jeg håber derfor, at du vil snakke med nogle andre om, hvordan du har det. Måske din mor og far, eller måske din bedste veninde…? Hvis du har lyst, kan du også skrive til chatten… Det vigtigste er at du rækker ud og øver dig på at fortælle om dine følelser til et andet menneske, og på den måde giver dig selv mulighed for at få hjælp… Jeg håber mit brev kan give dig lidt mere mod til at tage endnu et skridt mod at få det bedre. Jeg fornemmer at du er en varm, sød, givende og følsom pige, og du fortjener at have det godt. Endnu engang tak for dit brev – og al lykke til dig fremover mod at få det godt.  Kærlige hilsner fra Brevkassen.  

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat