Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmords tanker og depression

Hej BB

Jeg er en dreng på 14 som går rundt med selvmordstanker dagligt.

Jeg føler bare ikke det er værd at leve når jeg alligevel skal dø. Og jeg har ikke lyst til at gå igennem et helt liv bare for at det skal ske, ved godt der sikkert er en masse ting jeg ikke når at opleve. Men jeg kan ikke se nogen grund i at opleve dem.

Jeg har nok ikke tænkt mig at rent faktisk dræbe migselv. Og hvis jeg har, vil jeg gøre det efter niende klasse eller der hvor mit liv rigtigt begynder. Men jeg har bare så meget sympathi for min familie at jeg ikke kan gøre det.

Jeg har tænkt på at sige det til mine forældre men ved ikke hvordan, jeg synes det er flovt når jeg har gået rundt og spillet glad i 2 år, hvor i virkeligheden har jeg haft det rigtigt dårligt.

Hjælp mig venligst.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet om din tanker. Jeg kan godt læse, du ikke lige kan finde mening med livet, sådan som du har det nu.

Du har en alder, som du sikkert ved, hvor der sker rigtig meget både fysisk og psykisk. Man kommer til at tænke over, hvad livet er for noget, og hvad er det til for, alt det man skal igennem. Det er alt sammen følelser, som du deler med mange andre unge på din alder.

Det er rigtigt flot, du har sat ord på dine tanker. Det er ikke spor flovt, at det først er nu efter 2 år, du kan finde ord for det. Jeg kan godt forstå, du føler som du gør i forhold til at snakke med dine forældre, men jeg tænker, forældre kan holde til rigtig meget, hvis de ved besked. Det er meget sværere, hvis ikke man får besked om, hvordan ens børn har det, for så har man ikke en chance for at hjælpe.

Det er dejligt at læse, du har sympati for din familie. Jeg læser også, du er glad for dem og har et mod til at snakke med dem, men at du lige mangler den sidste bekræftelse i, at det er den rigtige beslutning at snakke med dem om dine tanker. Tit er det sådan, at bare det at man får sat ord på, hvad livet er for noget og får en snak med voksen om det, kan være en stor lettelse.

Det kan også være en rigtig god snak at have med sine forældre, så man kan lære hinanden bedre at kende med den alder, du har nu. Der sker så meget, som jeg skrev før, at det som forældre kan være svært at følge med i, hvordan ens børn har det inden i, og hvad de mener om livet.

Jeg ved godt, det kan være svært at få taget hul på sådan samtale. Du kan måske bruge dit brev her at snakke ud fra, så du har noget at støtte dig til. Det er et godt brev, hvor du beskriver, hvordan du har det, og hvor du også viser din kærlighed til din familie.

Jeg håber, du kan finde lidt mere mod og få snakken med dine forældre. Hvis det hele er for meget for dig, kan du ringe til BørneTelefonen på tlf 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat