Mistet lysten til og leve

Kære dreng på 16 år.
Tak for dit brev, som flot beskriver, at du trods et helt almindeligt, og tilsyneladende velfungerende liv, alligevel føler, du har mistet lysten til at leve.

Du beskriver dit liv som helt normalt, og du fremhæver mange positive ting, så som din skole, venner, familie og endda en flirt. Trods det har du mistet lysten til at leve, og du har svært ved at glæde dig over dit ellers udmærkede liv.

Det er godt, du tager den følelse alvorligt og reagerer på den. Når du skriver, gætter jeg på, at det er fordi du har et ønske om, at det bliver anderledes og at du genfinder lysten til livet..?

Det er helt almindeligt, at man i perioder i sit liv bliver trist og spekulerer over, hvad meningen med det hele er. Men hvis tankerne kommer til at tage over og lysten til livet ikke vender tilbage inden for en kort periode, så kan det være, at man har brug for noget hjælp til at få det bedre...

Mit råd til dig er derfor, at du skal få en tid hos din læge, og fortælle vedkommende hvordan du har det, og hvilke tanker du går med. Hvis det er for svært for dig, at kontakte din læge på egen hånd, kunne du måske overveje, at få en til at hjælpe dig.
 
Det bedste ville måske være, hvis dine forældre kendte til dit situation, men du skriver jo, at du ikke kan få dig selv til at fortælle dem det. Hvad så med en god kammerat, eller et andet familiemedlem, kunne det være en mulighed..?
 
Jeg er glad for at du på trods af din sindstilstand, formår at tænke på din omgangskreds, og på hvordan de ville reagere, hvis du ikke var her mere. Jeg er sikker på, at alle ville være dybt ulykkelige, og sidde tilbage med tanken om, at havde de da bare vist hvordan du havde det, så de kunne have hjulpet dig.

Jeg ønsker for dig at du opsøger den hjælp, som jeg tror, du har brug for, så du igen kan føle glæde og lyst til livet.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen.