Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min ven har det dårligt

Hej børnetelefon, jeg har skrevet ind til jer før hvor jeg har fået gode råd, så nu gør jeg det igen.
Det er fordi at jeg har en ven, som vi kalder for Bo. Jeg ved ikke hvorfor men Bo er rigtig nedtrykt. Han skriver sådan noget som at han vil begå selvmord og sådan noget…og jeg er rigtig bekymret for ham! Men når jeg prøver at skrive til ham, inorere ham mig eller svare sådan ‘jeg har det fint😞.’
Det var lidt om min situation, jeg håber at i kan hjælpe!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år 

Tak for at skrive herind til BørneTelefonen og tak for din tillid til os. Jeg er glad for at høre, at du har fået nogle gode råd tidligere.

Hvor er Bo heldig, at han har en ven som dig, der bekymrer sig, og som gerne vil hjælpe ham.

Det kan være svært at se på, at et menneske man holder af, er så nedtrykt. Du skriver, at Bo både skriver til dig, at han har selvmordstanker, men når du spørger, siger han, at han har det fint.

Du gør allerede det gode for Bo lige nu. For når man har det skidt, så er det en ven man har allermest brug for.

Jeg tænker også, at det vil være godt at få en voksen involveret, så Bo kan få noget andet hjælp også. Måske kan du komme i tanke om en voksen i skolen eller hvor I kommer, som Bo vil have tillid til. Du kan jo starte med at sige til den voksne, at Bo har det skidt, og at han har brug for hjælp.

Hvis din bekymring er stor, så syntes jeg det er helt i orden at snakke med en voksen først. Derefter kan du fortælle Bo, at du har været så bekymret, at du har snakket med en voksen.

Det er også en mulighed at sige til Bo, at han kan ringe/chatte/sms eller skrive her til os.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat