Mental utryg

Kære dreng på 15

Det er godt du skriver ind, så vi kan tænke lidt sammen. Heldigvis er der forskellige muligheder, du kan prøve af.

Du skal ikke føle dig utryg hos din egen far. Jeg kan godt forstå, hvis du i en periode slet ikke har lyst til at bo hos din far (i hvert fald ikke som tingene er lige nu). Det tror jeg, at alle vil kunne forstå.  Det må føles meget utrygt og ubehageligt, når han kan finde på at sige den slags.

1. Derfor  kan  du bruge din initiativret. Det betyder, at du kan indkalde til et møde i Familieretshuset. Til mødet fortæller du om, hvordan du synes, samværet med mor og far skal være. Du kan fremsætte ønske om ikke at være hos din far. Når de voksne afgør, hvordan samværet skal være – så vægter din mening rigtigt, rigtigt højt. Det skal du vide.
2. Hvis du ikke kan overskue, hvad det vil sige at bruge sin initiativret, kan du læse mere her: https://bornetelefonen.dk/skilsmisse/skilsmisse-rettigheder/ 
3. Hvis du har brug for nogen at tale med en voksen om situationen, så kan du få en bisidder. Du bestemmer, hvad I skal tale om – og det forbliver mellem jer, hvad I taler om. Det kan føles som en stor hjælp og det er gratis  (Dog kan du ikke få bisidderen med ind til selve mødet i Familieretshuset)
4. Nu kender jeg ikke din mor. Jeg ved ikke, hvordan du har det hjemme hos hende. Måske har I det OK sammen. Måske har du det heller ikke superfint hos hende. Hvis det er sådan, så kan du tænke over hvordan, du kommer til at bo et helt tredje sted. Og eventuelt komme på besøg hos mor eller far, når du har lyst. Du kan ringe til din kommunes ‘anonyme rådgivning for unge’. (prøv at google anonym rådgivning for unge og din kommunes navn – eller ring ind og få nummeret af os). Når du fortæller, hvad din far siger og den utryghed, der opstår hos dig, skal de forsøge at hjælpe dig. Det er deres pligt. Og du har ret til hjælp. De har forskellige måder, de kan hjælpe på. Det kan være alt fra tilskud til efterskole, ungdomsboliger og andre ting.
5. Hvis disse forslag ikke hjælper dig videre – så giv ikke op. For du har ret til at være et sted, hvor du er tryg. Kontakt os igen – så tænker vi videre sammen over, hvad du så gør.

Du virker som er person, der handler. For du har skrevet herind – det er det første skridt!

Som sagt kender jeg ikke din mor, men ville du turde vise hende mit svar til dig? Hun er velkommen til at ringe til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57 – så kan vi tale med hende om, hvordan hun hjælper dig bedst muligt nu.

Kærlig hilsen BørneTelefonen