Mig og min kærestes selvmordstanker

Kære dreng på 15 år.

Hvor er du en omsorgsfuld og godhjertet person, når du skriver så kærligt et brev. Sikke nogle voldsomme og svære ting I to har skullet igennem, og godt du er ved at være på den anden side. Det kan være rigtig svært, at finde ud af hvordan man bedst hjælper en, der har det så svært som Cecilie. Jeg forstår virkelig godt, at du bliver bekymret for hende!

Jeg er virkelig glad for at høre, at I har haft hinanden til at støtte og hjælpe, da I havde det allerværst. Det kan være enormt svært at være noget for andre, når man har det rigtig dårligt selv. Men det lyder som om I har kunnet forstå og finde accept hos hinanden. Det er virkelig imponerende og inspirerende læsning!

Hvor er det bare godt, at du har fået venner i klassen, og at du er begyndt at trives i skolen. Det kan være enormt svært at få nye venskaber, når man har været udsat for mobning, som du og Cecilie har.

Mon jeg har ret, når jeg gætter på, at forholdet til Cecilie har givet dig lidt mere selvtillid, og det har hjulpet til med, at det har været nemmere at få nye venner, da du startede igen efter lock down?

Det er meget tydeligt for mig, at du virkelig holder af Cecilie og sætter pris på hende. Det må være virkelig rart for Cecilie at have dig i sit liv, og at du er der for hende til at lytte, snakke og støtte op.

Du skriver, at du gerne vil hjælpe hende, men det er lidt som om, hun sidder lidt fast et svært sted i tankerne. Det lyder for mig, som om du virkelig er en god kæreste og ven for Cecilie. Du gør alt, hvad man overhovedet kunne forvente af en kæreste, og måske endda lidt til.

Du skriver, at Cecilie har været udsat for nogle utroligt voldsomme ting i hendes liv. Det er derfor klart, at hun har det så svært, som hun har. Mon Cecilie får hjælp og støtte fra andre end dig?

Det lyder for mig, som om hun virkelig kunne have brug for alt den støtte, hun kan få. Det lyder som nogle store, modbydelige traumer hun kæmper med. Større end selv den bedste kæreste kan klare alene.

Hvis hun ikke allerede har en, hun taler med, for eksempel en psykolog eller terapeut, så var det måske noget du kunne foreslå hende? Det ville i hvert fald være en meget omsorgsfuld ting at gøre.

Det kan for nogen være meget grænseoverskridende at skulle åbne op overfor en psykolog eller lignende, så hvis du tænker, at du gerne vil foreslår det for hende, så skal det nok gøres på en meget blid og kærlig måde.

Du kunne for eksempel sige noget i retning af: “Cecilie, jeg kan høre på det, du fortæller mig, at du stadig virkelig kæmper med de svære tanker og frygtelige oplevelser, du har haft. Du betyder virkelig meget for mig, og jeg vil gerne hjælpe og være der for dig, så godt jeg kan. Jeg tænker at det måske kunne hjælpe dig, at snakke med en der ved, hvordan man bearbejder de svære ting, du har været udsat for. Jeg synes virkelig, du har fortjent at have det godt. Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde en, når du føler dig klar til det.”

Hvis du synes, det er alt for svært at foreslå Cecilie det på egen hånd, så forstår jeg det virkelig godt. Så kunne du måske tage fat i en sød lærer, dine forældre eller Cecilies forældre, og gå sammen om at tale med Cecilie om, at få noget ekstra støtte og hjælp, på en god og kærlig måde?

Jeg ser dig som en rigtig god kæreste, der virkelig ønsker at hjælpe Cecilie. Du er meget moden, forstående og rummelig, hvilket er fantastiske egenskaber at have!

Du har selv været svære ting igennem og har stor medfølelse for Cecilie. Det er virkelig vigtigt, at du passer på dig selv, så du ikke falder tilbage i negative mønstre, men forsætter din positive udvikling. Det bedste du kan gøre for dig og Cecilie er, at sørge for at I ikke står alene med de her vildt svære ting.

Jeg håber alt det bedste for dig og Cecilie.

Kærlig hilsen BørneTelefonen