Ked derhjemme – selvmordstanker?
Kære BørneTelefonen.
Jeg er en pige på 16 år, og vælger endnu en gang at henvende mig til jer, eftersom alt i mit liv virker helt sort og fortabt for mig.
Jeg har haft det sådan siden ca 3. klasse, og det er ikke blevet bedre sidenhen. Tværtimod har jeg i perioder haft ting som kunne have følt som en angst, og slet ikke turdet bare at forlade huset.
Jeg har været så langt nede, at jeg har cuttet, også nærmest havde forblødt af det, eller direkte prøvet at begå selvmord, men jeg gav op i sidste sekund
Den største grund til det her er min familie – for den er måske ikke lige den sødeste.
Min yngste storesøster kører det rene psykotiske spil med mig, hos mig prøver hun at fjerne min mor fra mig, fordi hun vil have hende for sig selv. Min mor kan aldrig se det, og accepterer dette så. Og det gør ærligtalt ondt at blive fravalgt hver gang, og jeg har snakket med hende om det op til flere gange.
Jeg har flere gange prøvet at skrige om professionel hjælp hos dem, senest for et par dage siden hvor jeg på min skole så plakater om at man kunne komme i en angstgruppe, hvor jeg tænkte det kunne være fedt at afprøve. Men det har hun sikkert nok også glemt fuldstændig.
En enkelt gang nævnte hun også, at hun “undskylder for jeg blev født”, og jeg løb op på mit værelse og stortudede. Senere undskyldte hun med, at det jo bare var pga vores diskussion, men sådan som hun behandler mig tror jeg ikke det bare er dérfor.
Min far har førhen givet mig en lussing, da jeg gik i første eller anden klasse. Jeg sagde det til en lærer og min far måtte samme dag på stationen hos politiet. Herefter fik jeg en skideballe af min mor. Den dag i dag gør de grin med det.
I omkring 3. klasse plejede min far at jagte mig gennem hele huset. I dag siges det bare, at jeg overdriver hele tiden. Og man begynder virkelig at sætte spørgsmålstegn ved sig selv.
Senere fandt jeg ud af, at min far kørte en form for huslig “vold” på en sexuelt krænkende måde overfor mig, og det gjorde mig så ked af det, da jeg fandt ud af det. Eftersom jeg som 14 årig mistede min mødom til en voldtægt, kan jeg få en form for angsttilstand hvis en mand går bag mig eller går mig i møde. Og det gør mig virkelig ked.
Min pointe er, at jeg er sindssygt ulykkelig herhjemme. Jeg har op til flere gange været tæt på at pakke tasken og tage til min veninde, som bor tæt på min kæreste også. Ingen ved hvor min veninde bor heller, men pt kan jeg ikke pga alle mine eksamener, og derfor overvejet at gøre det i sommerferien.
Men jeg er så bange for, om min far decideret ville dræbe mig?
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, og jeg er helt fortabt..
Jeg håber, at I kan og vil hjælpe mig, det ville betyde så meget.
Jeg vil også være ærlig og sige, at jeg ikke tør tage til kommunen og snakke med dém. Jeg kender min far og min mor nok til og kende konsekvenserne..
Jeg føler mig helt fortabt her for tiden, og som om ingenting giver mening i mit liv for mig længere, føler mig som et kæmpe stort hul. Jeg vil virkelig ikke mere..
Mange kærlige hilsner fra mig
Selvmordstanker Andre der hjælper
Angst og depression – gratis psykolghjælp
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
