Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ked derhjemme – selvmordstanker?

Kære BørneTelefonen.

Jeg er en pige på 16 år, og vælger endnu en gang at henvende mig til jer, eftersom alt i mit liv virker helt sort og fortabt for mig.
Jeg har haft det sådan siden ca 3. klasse, og det er ikke blevet bedre sidenhen. Tværtimod har jeg i perioder haft ting som kunne have følt som en angst, og slet ikke turdet bare at forlade huset.
Jeg har været så langt nede, at jeg har cuttet, også nærmest havde forblødt af det, eller direkte prøvet at begå selvmord, men jeg gav op i sidste sekund

Den største grund til det her er min familie – for den er måske ikke lige den sødeste.

Min yngste storesøster kører det rene psykotiske spil med mig, hos mig prøver hun at fjerne min mor fra mig, fordi hun vil have hende for sig selv. Min mor kan aldrig se det, og accepterer dette så. Og det gør ærligtalt ondt at blive fravalgt hver gang, og jeg har snakket med hende om det op til flere gange.

Jeg har flere gange prøvet at skrige om professionel hjælp hos dem, senest for et par dage siden hvor jeg på min skole så plakater om at man kunne komme i en angstgruppe, hvor jeg tænkte det kunne være fedt at afprøve. Men det har hun sikkert nok også glemt fuldstændig.
En enkelt gang nævnte hun også, at hun “undskylder for jeg blev født”, og jeg løb op på mit værelse og stortudede. Senere undskyldte hun med, at det jo bare var pga vores diskussion, men sådan som hun behandler mig tror jeg ikke det bare er dérfor.

Min far har førhen givet mig en lussing, da jeg gik i første eller anden klasse. Jeg sagde det til en lærer og min far måtte samme dag på stationen hos politiet. Herefter fik jeg en skideballe af min mor. Den dag i dag gør de grin med det.

I omkring 3. klasse plejede min far at jagte mig gennem hele huset. I dag siges det bare, at jeg overdriver hele tiden. Og man begynder virkelig at sætte spørgsmålstegn ved sig selv.

Senere fandt jeg ud af, at min far kørte en form for huslig “vold” på en sexuelt krænkende måde overfor mig, og det gjorde mig så ked af det, da jeg fandt ud af det. Eftersom jeg som 14 årig mistede min mødom til en voldtægt, kan jeg få en form for angsttilstand hvis en mand går bag mig eller går mig i møde. Og det gør mig virkelig ked.

Min pointe er, at jeg er sindssygt ulykkelig herhjemme. Jeg har op til flere gange været tæt på at pakke tasken og tage til min veninde, som bor tæt på min kæreste også. Ingen ved hvor min veninde bor heller, men pt kan jeg ikke pga alle mine eksamener, og derfor overvejet at gøre det i sommerferien.

Men jeg er så bange for, om min far decideret ville dræbe mig?
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, og jeg er helt fortabt..
Jeg håber, at I kan og vil hjælpe mig, det ville betyde så meget.

Jeg vil også være ærlig og sige, at jeg ikke tør tage til kommunen og snakke med dém. Jeg kender min far og min mor nok til og kende konsekvenserne..

Jeg føler mig helt fortabt her for tiden, og som om ingenting giver mening i mit liv for mig længere, føler mig som et kæmpe stort hul. Jeg vil virkelig ikke mere..

Mange kærlige hilsner fra mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det lyder som om, du er rigtig bange og fortvivlet. Det er ikke rare følelser at gå rundt med alene. Derfor er jeg rigtig glad for, du har skrevet herind. Jeg vil meget gerne hjælpe dig, så godt jeg kan.

Jeg fornemmer på dig, at du er rigtig ulykkelig derhjemme og mest af alt bare gerne vil flygte væk fra det hele. Det forstår jeg godt. Alle børn og unge har brug for tryghed og have det godt derhjemme.

Du skriver, at du igennem længere tid har haft selvmordstanker og har cuttet. Det er meget alvorligt, og jeg tænker først og fremmest, det er vigtigt, du ikke går med det alene. Men får fortalt nogen om, hvordan du har det, så du kan få hjælp til at få det godt.

Du skriver, at du allerede har forsøgt at snakke med din mor. Det er rigtig godt. Det lyder dog som om, hun ikke tager dig alvorligt. Jeg tænker på, om der mon er en lærer, sundhedsplejerske eller skolepsykolog på din skole, som du føler dig tryg ved at tale med. Den person kan måske også hjælpe dig med at komme i en af de angstgrupper, som du selv nævner.

Du kunne måske også prøve at undersøge, om din kommune tilbyder gratis psykologhjælp. Det kan du gøre ved hjælp af det her link: Gratis psykologhjælp. Du kan også ringe eller skrive til psykiatrifonden, der er en anonym og gratis rådgivning til mennesker med psykiske problemer og sygdomme. På deres hjemmeside kan du også finde gode råd og værktøjer til at få det bedre. Du kan komme derind via det her link: Psykiatrifonden.

Du skriver også, at du ikke har lyst til at kontakte kommunen, fordi du er bange for de konsekvenser, det vil have. Det forstår jeg godt. Alligevel vil jeg anbefale dig at tænke over det en ekstra gang. Alle kommuner tilbyder også åben, anonym rådgivning for børn og unge.

Du har ret til at blive passet godt på og have det godt derhjemme. Dine forældre må ikke slå. Hvis dine forældre slår dig, begår overgreb mod dig eller på andre måder ikke passer godt på dig, skal kommunen hjælpe dig.

Du kan ringe til kommunen og fortælle, hvad der foregår hjemme hos dig, og du kan være anonym, når du ringer. Men hvis kommunen skal hjælpe dig, skal du på et tidspunkt fortælle dem, hvem du er. Men til at starte med kan du ringe anonymt og få at vide, hvordan kommunen kan hjælpe dig. På din kommunes hjemmeside kan du finde et nummer, du kan ringe til.

Du kan fortælle den voksne fra kommunen, hvis du er bange. Så skal de finde en måde at passe på dig på. Så der ikke sker dig noget. Jeg tænker også, at du har brug for hjælp fra en god voksen, som du kan få den hjælp du har ret til.

På BørneTelefonenen kan du få hjælp af en voksen til at få hjælp af din kommune. Det er en bisidder, som kender unges rettigheder, som først snakker med dig om, hvad du har brug for og kan gå med dig til møder i kommunen. Det er din bisidder og ikke en dine forældres. Du kan læse mere om en bisidder her: Bisidder fra BørneTelefonen, og ringe eller skrive ind på 116111 og snakke mere med os om en bisidder.

Det er ikke meningen, du skal gå og have det så skidt, uden nogen ved det og kan hjælpe dig. Du har vist stor styrke og handlekraft ved at skrive herind. Den styrke og handlekraft håber jeg, du kan bruge til at søge hjælp.

Selvom det hele virker helt håbløst lige nu, så kan den rigtige hjælp gøre, at du får det godt igen. Selvmord er en meget voldsom løsning, og der findes altid en anden mulighed. Husk på, at du også altid er velkommen til at ringe eller sms’e til os på Børnetelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat