Jeg vil for en gangs skyld søge hjælp.
Hej børnebrevkassen.
Nu har jeg gang på gang fået at vide, at jeg skulle søge hjælp. Af både mine forældre, og mine venner. Mest mine venner, da mine forældre ved meget lidt om mig. Nu vil jeg så søge bare lidt hjælp. Jeg har svært ved at bede om hjælp, så mere end at skrive det på en hjemmeside til en fremmed, bliver det nok ikke til.
Mine forældre er skilt, men det går mig nu ikke så meget på. De har begge tid til mig, og bekymrer sig. Jeg er på det sidste begyndt at lave selvskade. Der er meget få der ved det, og dem der gør, tror at jeg er stoppet. Det er jeg ikke. Det er efterhånden blevet til mere, og nu er mit lår dækket af sår. Jeg har så forfærdelig dårlig samvittighed over at jeg er begyndt på selvskade, da jeg altid har været meget imod det.
Alligevel kan jeg ikke lade være. Jeg har altid haft utroligt dårligt selvværd, så mobning i de første 5 år af mit skoleliv, hjalp ikke på det. Jeg kan ikke finde en eneste ting ved mig selv, som jeg kan lide. Jeg hader virkelig mig selv. Jeg har været udsat for vold i hjemmet da jeg var yngre, det er dog stoppet nu.
Jeg har dog stadig en mor, der råber af mig flere gange om dagen, og hjælper til at jeg aldrig glemmer de dårlige ting ved mig selv. Hun bliver tit ret så grov. Jeg føler mig aldrig god nok. Jeg siger altid de forkerte ting, og gør mine forældre skuffede.
Jeg er begyndt at sulte mig selv. Jeg spiser meget lidt om dagen, hvis jeg overhovedet spiser noget. Jeg får så dårlig samvittighed, når jeg endelig spiser noget, og får kun lyst til at stikke fingeren i halsen. Jeg føler alligevel, at der er ingen der ikke er ligeglade. Nobody gives a fucking shit. Jeg er ubetydelig, og burde slet ikke leve.
For nogle måneder siden tog jeg en overdosis, som dog ingen virkning havde. Jeg ville dø. Det vil jeg stadig. Jeg bliver dagligt kaldt emo og ‘lebbe’ omkring de 20 gange, selvom jeg er ingen af delene. Der går nogle virkelig ubehagelige rygter på min skole om mig. Jeg er dog også til piger, og lige pt forelsket i min bedste veninde. Som gengælder følelserne. Men så simpelt er det ikke, overhovedet.
Den før omtalte veninde, har et elendigt liv, hvilket jeg dog ikke skal i detaljer om, da det ikke er relevant. Men de sidste par dage har jeg hver aften fået et undskyld og et farvel, og hun har villet begå selvmord. Jeg har dog fået talt hende fra det hver gang. Men det tager virkelig hårdt på mig, alle hendes selvmordstrusler. Hun betyder mere for mig end noget andet, og hvis hun ikke var der, ville jeg nok også ende ud i selvmord.
Jeg var udsat for seksuelle overgreb da jeg var yngre af min fætter. Jeg ser ham stadig. I det hele, har jeg det bare utrolig skidt, og vil intet andet end at ende mit liv. Jeg kan ikke de nogen mening med livet. Jeg søger trøst i mine knive og min musik. Men det er ikke nok.
Jeg vil bare gøre en ende på mit liv. Jeg har ikke lyst til at leve. Jeg ved ikke hvad jeg regner med at få ud af at skrive alt dette til en, jeg ikke kender. Men jeg gør det for de få personer der er mine venner, glade ved at gøre det her. Det var vel det.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Angst og depression – gratis psykolghjælp
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
