Kære pige på 16 år
Tusind tak fordi du skriver til BørneTelefonen og fortæller om dine tanker og følelser. Når du skriver, at du ikke har lyst til at leve mere, bliver jeg bekymret. Det er ikke rart at have det på den måde, og sådan skal det selvfølgelig ikke være. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig, så godt som jeg kan.
Du fortæller, at du ikke har nogen grund til at have det sådan, fordi du har har/har haft en dejlig barndom, de dejligste venner, og at du klarer dig godt i skolen. Det lyder skønt. Hvor er det ærgerligt, at du så er kommet ind i en træls periode.
Jeg kan dog fortælle dig, at det sker for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i livet. Og ofte venter en bedre tid efter den trælse periode. Det er vigtigt at huske på – også selvom det virker meningsløst lige nu.
Det lyder på ingen måde rart, at den sport, som du plejer at elske og dit fritidsjob bare er noget, der skal overstås nu. Og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det får dig til at frygte, om du som voksen får et job, der også bare skal overstås.
Det er svært for mig at vide præcis, hvordan du har det. Men ud fra det du fortæller, bliver jeg bekymret. Det er dog helt normalt at tænke over, hvad meningen med livet er, hvorfor mennesker ødelægger sin egen planet, hvilket menneske du selv skal ende med at blive og alle mulige andre tanker.
Du har en alder, hvor der sker rigtigt mange ting og meget begynder at ændre sig. Du får måske nogle andre behov end du plejer at have. Der er også rigtig mange krav til at klare det godt og skulle vælge uddannelse og overveje, hvad man gerne vil arbejde med en dag. Det kan alt sammen være svært at forholde sig til Mon det er sådan, du har det?
Nogle gange når man til en punkt, hvor man har brug for forandring i sit liv, eller har brug for at få afklaret nogle ting. Og hvor den måde man har levet på måske ikke passer så godt til en længere. Det er helt naturligt men kan føles svært i starten, indtil man finder ind til, det der nu giver mening. Lige nu lyder det som om, at det er meningen med livet, der fylder meget hos dig.
Min erfaring siger mig, at det kan være meget forskelligt, hvad meningen med livet er. Måske kan du i stedet overveje, hvad meningen med lige præcis dit liv er? Det kan være, at du har en drøm om et bestemt arbejde? Om at rejse et bestemt sted hen? Om at få et barn, når du bliver voksen? Eller noget helt andet? Hvad kan du godt lide at lave her i livet? Og hvad drømmer du om?
Måske ville det hjælpe dig at skrive det ned. Prøv for eksempel at lave en liste over dine mål, eller de ting du elsker allermest. Nogle har meget glæde af det. Mon du også synes, at det virker for dig? På den måde kan du måske langsomt finde ind til noget, som giver mening for dig?
Du skriver også i dit brev, at det eneste der holder dig fra at tage afsked, er de personer, der bliver kede af det. Og du skriver, at det ikke er fair over for dem, og at det ville være egoistisk. Det siger mig faktisk, at du ikke er egoistisk, men derimod empatisk og betænksom. Det er virkelig imponerende og modent.
Jeg synes også, at det er super sejt, at du allerede har sagt, at du ikke gider mere i forhold til sporten. Gad vide hvem du har sagt det til? Din mor og far måske? Og hvad mon de eller personen sagde til det?
Det er sådan, at det er de voksne, der skal sørge for, at du har det godt. Lige nu lyder det som om, at du har en træls periode, og derfor har du ret til at få hjælp, så du kan få det bedre og ikke skal græde dig selv i søvn hver aften. Sådan skal det på ingen måde være.
Jeg tænker, at et godt råd til dig er at tale med nogen om det. Du har været utroligt god til at sætte ord på dine tanker og følelser i brevet her. Jeg synes ikke, at du skal gå med selvmordstanker helt alene mere. Derfor overvejer jeg, om der måske er en sød voksen, du kan betro dig til?
Måske kan du tage en snak med din mor eller far om det? Det kan også være, at du tænker, at det ville være bedre at fortælle det til en lærer eller en træner, du er tryg ved?
Du kan også tale med din læge om den slags følelser og måske få en henvisning til en psykolog. På denne side her, kan du se om din kommune tilbyder gratis psykologhjælp til unge med selvmordstanker.
Du har også mulighed for at ringe, SMSe eller chatte med os på BørneTelefonen. Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig videre.
Jeg tror det er vigtigt, at du får talt med en voksen om det hurtigst muligt, så du kan blive hjulpet. Det er alt for mange bekymringer at gå med helt selv. En masse kram til dig fra BørneTelefonen.
Kærlig Hilsen
BørneTelefonen
