Jeg forstår ikke min hjerne
Hej børnetelefonen, jeg er en pige på 15 der ikke rigtig kan finde rundt i sine følelser.
MIN HISTORIE:
Efter mine forældre blev skilt for snart 3 år siden har jeg haft det rigtig svært. Nogle måneder efter skilsmissen tror jeg min ”depression’ startede. Jeg havde selvmordstanker men begndte også ikke at kunne koncentrere mig i skolen. Jeg ved godt det er normalt i den alder men såden jeg havde det tænker jeg ikke er normalt. Men efter nogle måneder var det som om ”depressionen” var såden lidt on/off, men så begyndte jeg at miste lysten til en sport jeg havde spillet i næsten 7 år og jeg elskede at spille fodbold, det var på en måde mit fri rum. Men jeg det bragte mig egentligt ikke rigtig glæde mere selvom jeg på en måde savnede det. Jeg begyndte at blive mere træt og ”doven” end jeg normalt var og gik ikke rigtig op i noget men jeg ved ikke rigtig om det var depression. Det stod egentligt på i 1 år. Så her for et halvt år siden begyndte alt at gå ned af bakke, jeg tror jeg har angst og depression men er ikke helt sikker for har ikke været til en læge/psykolog. Jeg blev bange konstant for alt til at tro jeg 100% ville blive kidnappet,voldtaget eller dræbt snart til bare generelt at være bange for at noget pinligt skulle ske for mig eller at møde ne mennesker. Jeg begndte også med selvmordstanker igen og denne gang selvskade. Jeg følte mig så rastløs og som om der ikke rigtig var noget der gav mening. jeg kunne ikke gå over en bro eller stå på togstationen uden at tænke på at hoppe ned (selvom det står i datid så har jeg det stadig sådan). Men her får 2 måneder siden flyttede jeg til et andet land for nogle andre grunde. Jeg troede det ville blive bedre men som det ser ud nu er det kun blevet slemmere. Jeg har så også lige fundet ud af at min kusine har depression og går hos en psykolog og det fik mig så til at tænke.
MIT SPØRGESMÅL:
Jeg kunne virkeligt godt tænke mig at komme til en psykolog og få snakket men er sygt bange for at spørge min mor. Jeg ved ikke helt hvor meget såden noget koster, men vi er meget penge presset lige nu så det er en af grundene til at jeg ikke tør spørge. En anden grund er at jeg er bange for at hun siger nej og så ligner jeg lidt en idiot, men jeg har virkeligt brug for at få snakket med en om det som ikke kender mig.
men hvordan kan jeg spørge og lyder det som om jeg har depression og/eller angst
det skal lige siges at der er en hel masse andre ting der også ”sker” som jeg bare ikke lige har fået skrevet for ellers ville det her blive en endu større roman end det allerede er.
kh den meeeeeeget forvirret pige
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Sjitshow
Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!