Kære pige på 15 år,
Du skriver, at du har et problem. Måske endda et stort problem. Jeg er helt enig i, at det er problematisk, at du skal stå i den her situation med din far, stedmor og mor. Det må nogle dage føles meget uoverskueligt og jeg er bare rigtig glad for, at du rækker ud efter hjælp nu.
Du beskriver, at du får mange år siden fik en ny stedmor. Hun var sød i starten, men ændrede sig, da din far og hun fik et barn sammen.
Det har fyldt meget i dit liv – det mærker jeg tydeligt. Du har ikke kunne forstå, hvorfor hun ændrede sig og pludselig virkede til at hade dig. Du har faktisk været så forvirret, at du i lang tid blev ved med at tale med din mor om det. Men med tiden lærte du at leve med det. Det bekymrer mig meget.
Det er bestemt ikke godt at skulle leve med en kvinde, der på mange måder er en primær omsorgsperson og føle sig hadet. Jeg forestiller mig, at det kan give rigtig tunge tanker og følelser, og mange af dem har du måske endda gået alene med. Det lyder helt forkert og jeg kan godt forstå, at du til sidst fik nok.
Du skriver et brev til din far.
Du fortæller ham det hele og han forstår det stadig ikke. Hvor må det også bare være rigtig svært for dig! Jeg forestiller mig, at det må have krævet så meget mod og styrke for dig at skrive det brev.
Jeg ved fra andre, at det slet ikke er let at skulle fortælle ens forældre, at man har det svært med deres kærester. Nogle er bange for, at de ikke bliver forstået. Andre er bange for, at deres forældre vælger side og vælger én fra til fordel for den nye. Det er super tunge tanker og måske du kan genkende dem, fra du skrev dit brev og måske også, hvordan du har det nu.
Din fars reaktion er at fortælle dig en masse ting om din mor og ham, der er helt uoverskuelige for dig. Det kan jeg godt forstå.
Han tror måske, at det var den forklaring, du havde brug for, men i virkeligheden havde du måske ikke brug for at vide hvorfor det var svært, men mere hvordan tingene kunne blive bedre. Og du beder faktisk din far om at passe bedre på dig og hjælpe dig, fordi du altid har ønsket en god relation med din stedmor (og måske også din far). Det lyder i hvert fald sådan, når jeg læser dit brev, hvor du beskriver, at det er rigtig svært for dig, at du ikke har lyst til at bo med dem.
Du har været meget sur på din far, og måske er du det egentlig også stadig nogle gange? Det lyder som om, at du bruger rigtig meget energi på at få ham til at forstå og tage ansvar. Men det lykkes ikke rigtig, fordi din far måske er for meget i knude med din mor stadig. Lad mig forklare dig, hvad jeg mener:
Det lyder som om, at din mor og far har haft nogle rigtig slemme konflikter. Det har skilte forældre nogle gange. Det ved du sikkert. Men meget af det lyder også uforløst – som noget, der stadig gør rigtig ondt og er svært for dine forældre.
Når forældre er i sådanne kriser med hinanden fylder det dem nogle gange op på en måde, hvor der slet ikke er plads til andet. Og det kan de næsten blive helt blinde af. Med det mener jeg, at det virker til at din far slet ikke kan se det fra din side, fordi han lige nu kun kan se det fra sin egen.
Nogle børn kæmper og kæmper for at blive set og hørt – præcis som jeg mærker du også gør og har gjort i mange år. Men man kan få nok og have brug for at trække sig, hvis man mærker at tingene ikke ændrer sig. Det er faktisk helt okay. Du må gerne tage dig tid til at tænke dig om og passe på dig selv, når du ikke ved, hvad du skal gøre.
Måske du kan finde andre råd til, hvordan du kan passe på dig selv her. På siden kan du også finde råd til, hvordan du kan tale med dine forældre om det.
Det ervigtigt, at der kommer en løsning.
Du har initiativret
Familieretshuset er et slags skilsmissekontor – og I Danmark har alle børn ret til at blive hørt, også efter en skilsmisse.
Når du fylder 10 år, har du helt konkret det, der hedder initiativret. Det betyder, at du kan bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre. Det kan fx være et møde om, hvor du skal bo. Eller hvordan du har det.
Din initiativret betyder ikke, at du selv kan bestemme. Det er dine forældre og Familieretshuset, der bliver enige om det. Men de skal lytte til dig. Og dine ønsker skal tages med i deres overvejelser.
Hvis du vil bruge din initiativret, kan du ringe til Børnenes Skilsmissetelefon på telefonnummer 20600550. Du kan også skrive et brev til Familieretshuset. Print brevet her.
Det kan også være, at du kan bede en voksen, som du kender, om at hjælpe dig med at skrive brevet til Familieretshuset. Måske en lærer på din skole, en pædagog på din klub eller en anden voksen.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Vores bisiddere har hjulpet mange børn og unge, der har haft brug for hjælp. En bisidder er en voksen, der kan møde dig, hvor det passer dig: På en café, på biblioteket, i en park eller hvor som helst I to aftaler. Bisidderen lytter til dig og fortæller dig om de muligheder der er for at få hjælp. Ikke kun til dig – men også til din familie.
Jeg giver dig her et link, hvor du kan læse mere om at få en Bisidder fra Børns Vilkår . Jeg giver dig også et link til en video med Har du brug for hjælp? Få en bisidder hos Børns Vilkår. Så kan du høre lidt om, hvad det vil sige at have en bisidder fra Børns Vilkår. Det er gratis at få en bisidder.
Hvis du føler dig klar til at få en bisidder, kan du ringe direkte til Bisidningen på tlf. 35555559 og taste 2 for Bisidning. Hvis du beslutter, at du vil have en bisidder, så har vi brug for at vide, hvem du er.
Hvis du ringer til os, og vi bliver bekymrede for dig, så skal vi fortælle det til din kommune, så vi kan sikre os, at du får hjælp.
Men alt det kan du tale meget mere om med bisidderen. For nu kan du bare starte med at se det som en samtale med én voksen, der kan hjælpe dig endnu mere end jeg kan her.
Til slut vil jeg sige at jeg godt kan forstå, at du ikke ved hvad du skal gøre. Du har taget så meget ansvar og forsøgt at hjælpe din far med at forstå. Men nu er det vigtigt, at nogen også passer på dig og hjælpe dig med at få tingene til at blive bedre. Det tror jeg på de kan, men det er meget vigtigt, at dine forældre får talt sammen og løst nogle af deres konflikter. Det kan familieretshuset også være med til. Derfor håber jeg også, at jeg med mit svar har givet dig en idé til, hvad du gør herfra.
Husk på, at du ikke vælger side eller er illoyal overfor dine forældre ved at række ud efter hjælp. Tværtimod beder du om hjælp til jer alle sammen – og det har I ret til!
De kærligste hilsner og en stor krammer fra
BørneTelefonen
