Kære pige på 13 år
Hvor er det godt du skriver herind når du som nu, ikke har følt dig tæt med nogen, siden din bedste veninde rejste. Nogle gange kan det faktisk være ligeså hjælpsomt at skrive et brev, som det du har gjort nu, som at tale med sin veninde. Det er lidt som trylleri; når man skriver det ned forsvinder de mørke tanker, og der bliver plads til lys. Måske kunne du også skrive et brev til din veninde, som sikkert ville blive glad for at få et brev fra dig. Når man har været så tæt, som jeg fornemmer I har været, forsvinder det ikke, fordi I nu er længere væk fra hinanden.
"At virke glad og ikke være det", er en følelse mange børn kender til. Tit handler det om, ikke at ville "være til besvær" - om, at man tager hensyn til dem der er omkring én og dermed glemmer sig selv. Nogen som man tror, måske vil have svært ved at se andet, end det de er vant til at se. Fx hvis nogen tror du er glad hele tiden, kan de have svært ved at få øje på at du ikke er glad, fordi det er blevet en vane. Er der mon nogen du går rundt og tager sådanne hensyn til? Og som ad den vej forhindrer dig i at vise et mere sandt billede af, hvad du har brug for og trænger til.
At din far har slået dig og at det har påvirket dig rigtig meget, kan jeg godt forstå. Det er ikke OK at din far har gjort det, og det kan på flere måder såre og skade børn, hvis de ikke får snakket med nogen om det. Har du mon nogensinde fået talt med din far om, hvad der skete dengang?
Hvis du ikke har modet til at snakke med din far om det i første omgang, tænker jeg, det vil være hjælpsomt for dig at tale med en anden voksen, som du kender og er tryg ved. Måske er det også ad den vej du kan begynde at vise de voksne, som skal, kan og vil hjælpe dig, at du ikke er glad lige nu og faktisk gerne vil have hjælp til at få det anderledes i dit liv. Hvad ville være det vigtigste for dig at sige/få fortalt, hvis du kun måtte sige én ting? Det med din far eller måske noget helt andet?
Hvad mon du har fået af hjælp indtil nu og hvad mon du har fortalt dem, du har forsøgt at få hjælp hos? Har de mon hørt dig tale om de selvmordstanker, du fortæller du har?
Nogen gange, når man er så vant til at ligne én der er glad og tilfreds, kan det ske, at man slet ikke får sagt det , man gerne ville fordi man får "pakket det svære lidt for pænt ind" – det sker også for voksne og det dur ikke. Heldigvis er du allerede gået i gang med at øve dig på at "pakke det svære ud" ved at skrive til os, og det fortæller mig, at du har et håb og en tro på, at du kan få det anderledes og bedre end du har i dag. Det er en god ting at kunne - og ikke noget alle kan!
Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet til at få noget af det mod du lige nu har mistet, tilbage. Håber du finder lidt kræfter til at få skrevet til din veninde, og I sammen kan bringe lidt lys ind i dit og hinandens liv igen. Og dermed lige så stille lære nye piger/venner at kende der, hvor du er nu. Der er nemlig masser af dejlige, sjove, skøre ting der venter lige præcis på dig.
Tak fordi du skrev ind til BørneTelefonen og turde skrive alt det der, som en start, kan være svært at sige højt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
