Brev

Begår selvmord når min næste nedtur kommer!

Håber i svare hurtigt på dette brev, for kan ikke klare det længere!… Min historie begynder faltisk ikke særligt langt tilbage, Men det startede for et år siden hvor jeg havde haft noget med en i 3 måneder, den 16 marts. Der valgte hun at slå op og vi havde utrolig mange fælles venner.. Som hun synes hun skulle lukke en helt spand pis ud for at sætte mig i dårligt lys… Så næsten alle valgte at blive på hendes side og tro på det.
 
Og så gik der ikke andet end 2 uger efter begyndte jeg så at ryge, og det fandt mine forældre så ud af. Så der flippede de self. Helt ud!( forståeligt nok ) Men der gik ikke længe så gad de ikke at lægge mærke til mig på en måde, hvis jeg spurgte om noget fik jeg svaret nej for det meste. Og det gik mig meget på!

Jeg fik pludselig ikke lov til noget:-/ jeg synes egentlig kun det blev være med tiden, lige intil den dag hvor jeg sad på gulvet, og min far talte i tlf. Så da jeg begyndte at grine lossede han mig i ryggen, så jeg bankede ned i gulvet med hovedet. Med mine reflekser rejste jeg mig og gav ham en knytnæve i ansigtet, og løb ellers bare op på mit værelse og låste døren. Skal siges halvdelen af min ryg var blå’lilla, og ligeledes min pande…..
 
Men den dag fandt jeg en af mine barber klinger frem, og sad og snittede utroligt nok ordet ” fuck livet ” ind på mit inderlår.. Og sådan fortsatte det indtil 2012 hvor jeg fik tanken selvmord. Så D. 2 februar kunne jeg ikke mere og tog en overdosis af pinex og ipren på et toilet på et toilet i et center uden låst dør..

Jeg var stille og roligt blevet træt da jeg sad det på toilettet da en dame brassede ind, og hun så straks der var noget galt og der blev det tåget for mig. Men som jeg kan huske løb hun ud af døren skrigene og der blev det sort for mig:-/

Da jeg vågnede igen lå jeg midt ude på centrum af centeret og omringet af ambulance mænd, og alle mulige andre. 2 politimænd prøvede at få folk væk (det er lidt tåget af det jeg husker så helt præcist passer det ikke )….. Men jeg havde ligget død i 4 minutter, og havde ikke været her hvis damen ikke var kommet ind.

Det var de længste dage nogensinde at få suget pillerne op fra maven. Da jeg lå der tænkte jeg bare ” kunne de ikke bare lade mig dø? ” Efter det har jeg prøvet at tage selvmord 1 gang, uden held… Men vil sådan set ikke dø! Bare have et bedre liv, og hvis jeg døde håbede jeg bare på at jeg kunne få en ny opstart på livet!….. Men plzz vær sød at svar hurtigt, har haft mange selvmordstanker efter 2 gang. For fanden det eneste jeg ønsker mig er hjælp hurtigt! IKKE AT DØ???

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Det glæder mig, at du har besluttet dig for at skrive til BørneBrevkassen om din situation, for når livet brænder på, hjælper det ofte at sige det til nogen.

Det har du jo faktisk også forsøgt ved dine selvmordsforsøg, men det er en risikabel måde at bede om hjælp, og aldrig den bedste løsning.

Det er du også selv kommet frem til. Det er godt, at du nu ved, at du ikke vil miste dit liv, men at det, du vil er, at få hjælp til et bedre liv. Det er en rigtig god indsigt, du har fået og en god start til at komme videre.

Du skal vide, at du ikke er alene. Masser af mennesker kommer ind i perioder af deres liv, hvor der er krise, og nogle af dem kommer så langt ud, at de overvejer og måske prøver at tage deres eget liv.

Men når man som du har det svært, har man først og fremmest brug for støtte og hjælp. Så jeg tænker vi skal prøve at finde ud af, hvem der mon kan give dig det..?

Derfor vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen (116 111), og snakke lidt mere direkte med en
rådgiver om din situation. Rådgiveren er vant til at tale med unge, som synes, at deres liv er uoverskueligt, og som trænger til at se nye muligheder og andre løsninger end selvmord.

Du skriver ikke, om du har fået noget støtte fra kommunen efter dine selvmordsforsøg. Det kunne f.eks. være fra Børne/Ungerådgivningen eller fra Socialforvaltningen? Jeg tænker, at nogen omkring dig må have reageret?

Jeg tænker også, at du muligvis har brug for en bisidder fra Børns Vilkår. En bisidder er en person, der vil støtte dig og hjælpe dig f.eks. til møder med kommunen og vil oplyse dig om dine rettigheder f.eks. til behandling. Du kan evt. bede rådgiveren på BørneTelefonen om at fortælle dig mere om muligheden eller du kan læse mere om bisidderordningen, og om hvordan du får en bisidder  her på vores hjemmeside.  klik her >>

Som du kan forstå, er der flere muligheder for, at du kan gøre noget og komme videre. Hvor var det godt, at du skrev dit brev! Held og lykke med dit videre liv.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat