Kære pige på 16 år
Først og fremmest er jeg nødt til at sige, at din veninde vel nok er heldig med at have dig i sit liv. Hun har betroet sig til dig, og det er der en grund til. Hun stoler på, at du vil hjælpe hende, og det er lige præcis det, du gør.
Hvad skal man stille op?
Det er en virkelig forfærdelig hændelse, som din veninde har været udsat for. En voldtægt er en traumatisk oplevelse, og følgerne heraf kan desværre være langvarige.
Du spørger mig helt konkret, om der er noget, du kan gøre, eller om det her er noget, din veninde selv skal prøve og gøre noget ved. Det korte svar på det spørgsmål er: Ja, der er noget, du kan gøre. Og nej, det er ikke noget, din veninde skal stå med alene. Jeg vil naturligvis meget gerne uddybe.
Man kan desværre ikke bare glemme
Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at din veninde forståeligt nok er vældig påvirket af voldtægten. Hun har ændret adfærd i skolen, zoner ud og tumler tydeligvis med nogle rigtig svære tanker.
Det lyder som om, at hun skal have hjælp af en professionel til at bearbejde disse tanker, så hun kan komme videre på en god måde. Derfor bliver hun eller du nødt til at fortælle en voksen, hvad der er sket.
Fortæl det til en voksen
Du kan starte med at tale med din veninde om, hvem hun mon helst vil fortælle det til. Det er selvfølgelig rigtig uheldigt, at hun allerede har prøvet at fortælle det til en lærer, der enten ikke forstod hende eller tog hende alvorligt. Det må have været frygteligt for hende at have fortalt det til en voksen, der ikke handlede på det. Men hun må ikke give op!
Et forsigtigt forslag kunne være, at hun fortalte det til sine egne forældre? Men jeg synes bestemt også, at idéen om at fortælle det til dine forældre er værd at genbesøge. Det kan også være en anden voksen, som hun føler sig tryg ved.
Du kan eventuelt prøve at spørge din veninde, om hun har brug for, at du er til stede, når hun fortæller en voksen om oplevelsen. På den måde kan du støtte hende, hvis hun ”fryser” eller ikke formår at sætte ord på, hvad der egentlig er sket hende.
Det er vigtigt, at I finder en voksen, der kan og vil handle og sørge for, at din veninde får den hjælp, hun har brug for. Det er nemlig de voksnes ansvar og ikke dit. Jeg forestiller mig nemlig også, at det må føles som en stor og uoverskuelig opgave at skulle hjælpe din veninde. Har jeg mon ret i det?
Tanker efter en voldtægt
Det er muligt, at din veninde ikke har lyst til at fortælle ret meget. Jeg ved fra andre unge, at det kan være utrolig skamfuldt at være blevet voldtaget. Man kan komme til at tænke, at man måske selv var ”ude om det”. Måske fordi man ikke fik sagt ”ordentligt fra”, som du selv skriver.
Det kan man komme til at tænke, fordi man har behov for en slags forklaring, som desværre sjæledent findes. Der er ingen logisk forklaring på, hvorfor det skete, og det kan være enormt svært at forholde sig til. Derfor vender man ofte blikket indad og føler, at der må være noget i vejen med en selv, og så opstår skylden og skammen.
…Og med skylden og skammen kommer en flovhed, og med den følger ofte en følelse af, at man helst ikke vil sige det til nogen. Det er en rigtig svær situation, fordi man så ikke får fortalt nogen om oplevelsen, og derfor går man med den selv. Vil det mon give mening for dig at spørge forsigtigt ind til, om din veninde kan nikke genkendende til de her tanker og følelser?
Man er aldrig selv skyld i en voldtægt
Det er vigtigt for mig at slå fast, at man aldrig selv er skyld i et seksuelt overgreb. Voldtægt er sex uden samtykke – det vil sige, at man har sex med en person uden at have fået lov. Din veninde gav ikke lov. Derfor var det en voldtægt, og det kan aldrig være hendes skyld.
Uanset hvor fuld hun var, hvor nedringet hende bluse måske var, eller at hun måske ikke fik sagt tydeligt ”nej”. Faktum er, at hun ikke sagde ”ja”, og dét er det afgørende.
Hvis din veninde ikke vil fortælle det
Måske kan din veninde ikke overskue at fortælle det til en voksen, særligt efter den dårlige oplevelse med læreren. Det kan også være, at hun er bekymret for de konsekvenser, det vil have for forholdet mellem hendes bror og vennen. Eller hvordan det måske vil påvirke hendes eget forhold til sin bror.
Hvis hun ikke ønsker at fortælle det til en voksen, vil jeg faktisk råde dig til at gøre det. Også selvom din veninde ikke vil have det. Jeg tænker nemlig, at det er alt for svært for dig at gå med den her ”hemmelighed” alene. Og det er alt for alvorligt for din veninde ikke at få hjælp nu og her.
Center for Voldtægtsofte
En anden god mulighed kunne også være, at du eller din veninde kontakter Center for Voldtægtsofre. De har stor erfaring med, hvordan man bedst muligt får talt om oplevelsen, og hvad man som ramt har brug for i tiden efter, og det er lige meget, hvor lang tid, der er gået siden det skete.
Centret kan også rådgive din veninde, hvis hun ønsker at anmelde voldtægten til Politiet. Det er hun nemlig i sin gode ret til. Både for sin egen skyld men også så den her person ikke udsætter en anden pige for det samme en skønne dag. Man kan ringe ind helt gratis og anonymt, men der findes faktisk også 9 fysiske centre i landet, hvor man kan få hjælp af både psykologer, sygeplejersker og læger. Det er tilladt at tage en ven med som støtte.
Kunne det mon være noget for hende eller jer, tror du? I kan finde det center, der er tættest på jer ved at klikke her. (klik derefter på centeret på landkortet, så får du de vigtigste kontaktinfo frem).
Lyt til din veninde, men husk også at lytte til dig selv
Da jeg læste dit brev, blev jeg meget rørt over, hvor omsorgsfuld og beskyttende du er over for din veninde. Det er tydeligt, at du vil gøre alt i din magt for at hjælpe hende, og det er virkelig beundringsværdigt. Jeg kom dog til at tænke på, om du mon også husker at passe på dig selv midt i alt det svære?
Tal med dine forældre
Uanset om din veninde vælger at tale med en voksen eller ej, vil jeg råde dig til at tale med dine forældre om oplevelsen. I dit brev lyder det til, at du har et fint forhold til dem, siden du foreslår din veninde, at I sammen kan prøve at tale med dem. At være en slags vidne til en frygtelig oplevelse, selvom man ikke selv er direkte involveret, kan være tungt at skulle bære på sine skuldre.
Dine forældre kan støtte og hjælpe dig. Og din veninde også – hvis de får lov. Dine forældre har måske allerede mærket, at du er bekymret? De vil måske blive rigtig glade for, at du taler med dem.
Hvis ikke du føler, at du kan fortælle dem om detaljerne, eller hvad der præcis er sket, kan det jo være en mulighed blot at fortælle dem, at din veninde har været udsat for noget, der gør hende rigtig ked af det. Og du derfor skal være der lidt ekstra meget for hende nu, og så kan de støtte dig i at være det.
Du kan eventuelt også overveje, om du vil vise dem mit svar til dig.
Børnetelefonen er altid åben
Jeg ønsker dig og din veninde alt det bedste herfra. Din veninde er vel nok heldig med at have en så fantastisk og støttende ven som dig.
Husk at både du og din veninde kan ringe til Børnetelefonen 24/7 på 116111 Der sidder altid voksne, som er parate til at lytte og hjælpe. Vi er vant til at tale med unge om alt mellem himmel og jord, og dette her er et af emnerne.
Hun skal ikke skamme sig. I vil blive mødt med omsorg og nærvær. Vi skal nok være her for jer begge.
Varme tanker og ønsker om det bedste for jer begge
BørneTelefonen
