Hej du
Hvor er jeg glad for, at du har skrevet til os. Det er det helt rigtige at gøre.
Jeg kan høre på dit brev, at du er udsat for en virkelig ubehagelig situation med din mors venindes kæreste. Og at det faktisk har stået på i omkring 2 år.
Du skriver i dit brev, at manden rører ved din krop. Han slår dig i røven, han rører ved dine inderlår, og han har rørt ved din brystkasse flere gange. Derudover kommenterer han på din krop.
Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, det er ubehageligt. Og jeg har også lyst til at fortælle dig, at det slet ikke er okay, at han gør det.
Du har rettigheder
Du har ret til ikke at blive krænket, du har ret til at bestemme over din egen krop, og du har ret til at blive beskyttet mod seksuelle overgreb. Det står faktisk i loven.
Du skriver, at du ikke helt ved, hvad du skal kalde det, der er sket. Og det kan jeg godt forstå. Der er mange, der tror, at det først er seksuel krænkelse, hvis man er blevet voldtaget eller noget lignende. Men faktisk er seksuel krænkelse også, når nogen rører ved én på en seksuel måde uden samtykke.
Jeg kan høre på dig, at du på ingen måde har givet samtykke. Derfor er der faktisk tale om seksuel krænkelse, og det er ulovligt.
Hvis du vil, kan du kigge på vores hjemmeside, hvor der står mere om det: Krænket af en voksen.
Stol på din mavefornemmelse
Du skriver, at du ikke helt ved, om du overdriver. Det giver god mening, at du tænker sådan. Det kan godt være forvirrende at vurdere selv. Men selvom du skriver det, kan jeg mærke, at du helt klart synes, det er langt over din grænse. Derfor er det så godt, at du rækker ud efter hjælp!
Jeg vil gerne fortælle dig, at du ikke overdriver. Når du kan mærke, at det føles ubehageligt, så har du ret til at få hjælp.
Du ved ikke, hvad du skal gøre, skriver du. Du bliver inde på dit værelse, hver gang han er på besøg. Det er rigtig sejt, at du undgår situationen på den måde. Men det kan ikke blive ved sådan. Det er vigtigt, at det bliver stoppet.
Du kan heller ikke sove på grund af det. Det giver rigtig god mening, synes jeg. Det er jo en voldsom ting at være udsat for. Derfor skal der gøres noget ved det.
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig!
Du nævner, at du ikke ved, hvem du skal snakke med det om. Det forstår jeg godt. Det er en vildt svær situation, du er blevet sat i.
Men det er vigtigt, at der er nogen, der får at vide, hvad du har oplevet, så du kan få hjælp.
Jeg tænker på, om du har mod på at fortælle din mor, hvad der er sket? Jeg ved godt, at det kan virke næsten umuligt at skulle sige til hende. Men jeg vil gerne hjælpe dig med at gøre det lettere.
Måske er du bekymret for, hvordan hun vil reagere? Måske er du bange for, at hun ikke tror på dig eller synes, at du overdriver?
Jeg forstår godt, hvis du tænker sådan. Men din mor skal faktisk passe på dig. Og derfor er det så vigtigt, at hun ved, hvad der foregår. Ellers kan hun ikke få det til at stoppe.
Jeg hører fra mange unge, der ikke ved, hvordan de skal fortælle svære ting til deres forældre. Og der virker det tit rigtig godt at vise forældrene ens brev eller vores svar. På den måde kan de selv læse, hvad det handler om. Og hvor vigtigt det er, at de hjælper.
Hvis du starter med fx at sige “Jeg har noget, jeg gerne vil tale med dig om. Har du tid?”
Så kan du vise hende dit brev eller mit svar. Så slipper du for selv at skulle sige ordene. Det kan være en rigtig rar måde at få det fortalt alligevel.
Du virker som en helt vildt stærk pige. Du kan mærke din grænse, og du reagerer, når du oplever noget ubehageligt. Det har du vist ved at skrive dit brev.
Derfor håber jeg, at du kan bruge dit mod til at få talt med din mor, selvom det nok vil kræve meget. Jeg tror på dig.
Andre muligheder for hjælp
Der findes også noget, der hedder Center for Seksuelle Overgreb. De har centre rundt omkring i landet, hvor man kan ringe anonymt og få hjælp til, hvad man skal gøre. Du får et link til det her. Vælg et center, der er tættest på dig. Du kan enten ringe alene eller få hjælp af din mor.
Der er åbent hele døgnet, og det er en af centrets sygeplejersker, der tager telefonen og hjælper dig ud fra dine behov.
Du må også altid ringe til os. Du kan fx fortælle, at du har skrevet et brev, men gerne vil have lidt mere hjælp. Så vil vores søde rådgiver hjælpe dig med, hvad du kan gøre. Vores nummer er 116111. Vi sidder klar dag og nat til at lytte og vejlede.
Jeg tror virkelig på, at du har, hvad der skal til for at række ud efter hjælp, så situationen kan blive stoppet. Dit brev var første skridt, og jeg håber du har mod på at tage det næste.
Kæmpe kram fra BørneTelefonen
